HØRSHOLM: Venstre står udenfor årets budgetaftale, der rummer et kraftigt løft af ældreområdet og det specialiserede voksenområde, men også en reduktion i driften på 55 mio. kr. årligt, så meget at "aftaleparterne er bevidste om, at det uundgåeligt vil betyde serviceforringelser", som det hedder i aftaleteksten. Den nævner også, at "aftaleparterne vil rulle serviceforringelserne tilbage, såfremt man får mulighed for det i budgetperioden".
På plussiden tilføres ældreområdet 21 mio. kr. i 2023 stigende til 27 mio. kr. i 2026, og det specialiserede voksenområde tilføres 20 mio. kr. i 2023 stigende til 23 mio. kr. i 2026. Det betyder dog ikke, at områderne er forskånet for besparelser, eksempelvis i form af sjældnere rengøring i hjemmeplejen og sjældnere linnedskift.
Partierne bag budgetaftalen er De Konservative, Socialdemokratiet, De Radikale, SocialKonservative og SF samt løsgænger Anne Ehrenreich (eks-V), i alt 13 af de i alt 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde 10. oktober.
mk
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.