dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

V-K-flertal satte sig på Samsøs budget udenom borgmesteren

Borgmesterpartiet Socialdemokratiet sat til vægs i en stribe budgetafstemninger. Og der er kun godt seks uger til KV17
13. OKT 2017 11.59

SAMSØ: V-K-byrådsflertallet på Samsø ryddede bordet, da der blev stemt om 2018-budgettet ved andenbehandlingen. Borgmesterpartiet S tabte alle afstemninger, flere uden støtte fra SF og en enkelt endda med SF som støtte til V-K.

Budgetvedtagelsen bestod i en række afstemninger om dels tre forslag fra Venstre og Konservative, som alle gik igennem, dels to fra Socialdemokratiet, som hver blev nedstemt to gange, idet to ændringsforslag også blev afvist. Udgangspunktet var et administrativt budgetforslag baseret på et budgetseminar og korrigeret for de tre vedtagne V-K-forslag, et SF-forslag og nogle administrative tilretninger udgør det nu Samsøs 2018-budget.

De tre vedtagne V-K-forslag summer op til 2 mio. kr. i 2018, som hentes fra et beløb kommunen har fået som afvikling af et mellemværende med det udskilte spildevandselskab. Også netop 2 mio. kr., og dem er der nu sat adresse på med 1,5 mio. kr. til en cykelsti, 0,4 mio. kr. til hastighedsdæmpende foranstaltningen og 0,1 mio. kr. til en undersøgelse af muligheden for en svømmehal.

Sidstnævnte forslag stemte også SF for sammen med Venstre og Konservative. SF fik desuden et forslag igennem uden afstemning, nemlig om gratis psykologhjælp til 15-25-årige unge, finansieret af sparede rejsepenge som følge af reducerede færgetakster. 

Socialdemokratiets vragede forslag handlede om dels en forundersøgelse af en hurtigrute direkte til Aarhus, dels gratis buskørsel for børn under 16 år, men opbakningen var ringe. Ikke verdens bedste udgangspunkt for borgmester Marcel Meijer (S) her godt seks uger før KV17.

 

Se dagsordenspunktet fra byrådets andenbehandling.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/v-k-flertal-satte-sig-p-samss-budget-udenom-borgmesteren

GDPR