Professionshøjskolerne melder om et overraskende stort ansøgerfelt til netop de store velfærdsuddannelser. Sidste år var jubelen stor, da det stod klart, at antallet af ansøgere til lærer- og sygeplejerske- og pædagoguddannelserne steg efter flere års tilbagegang. Bl.a. på professionshøjskolen UCC i København har man i år en samlet fremgang i antallet af 1. prioritetsansøgere på 10 pct., og her har pædagoguddannelsen en fremgang på 20 pct., mens 13 pct. flere vil være sygeplejerske. Det skriver Jyllands-Posten.
Også på UC Lillebælt melder man om fremgang på op til 20 pct. på lærer- og sygeplejerskeuddannelserne og op til 50 pct. på enkelte pædagoguddannelser. Samme billede tegner sig på UC Nord i Nordjylland.
Ansøgere til videregående uddannelser kan enten søge via kvote 1, hvor studiepladserne fordeles på baggrund af karakterer, eller via kvote 2, hvor ansøgeren kan få point for bl.a. at have lavet frivilligt arbejde. De fleste studiepladser fordeles via kvote 1, men søgemønsteret på kvote 2 giver traditionelt et billede af, hvilke uddannelser, der er populære blandt landets unge, forklares det i Jyllands-Posten.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.