Gør jeg noget ulovligt? Det spørgsmål stiller mange brugere og udbydere af deleøkonomiske tjenester sig selv, fordi der endnu ikke er kommet klare regler på området. Det skal der laves om på, mener IT-Branchen.
– Folk er desværre usikre på, om de bevæger sig i en juridisk gråzone, når de benytter sig af deleøkonomiske tjenester. Det får mange til helt at holde sig fra at bruge disse tjenester, hvilket går ud over vækst og jobmuligheder i Danmark, siger Birgitte Hass, adm. direktør i interesseorganisationen IT-Branchen.
Dansk Erhverv har estimeret, at danskerne i 2016 samlet set vil bruge omkring 1 mia. kr. på deleøkonomien, og PwC har forudsagt at det globale marked for deleøkonomier vil runde 2.200 mia. kr. allerede i 2025. Deleøkonomien er derfor ikke bare noget, nogle få mennesker gør for hyggens skyld. Det er en global tendens, der i netop disse år udbredes til hele befolkningen i alle mulige afskygninger, og som også handler om benhård forretning.
– Deleøkonomien begrænser sig ikke til en enkelt branche og dens lovgivning, men dukker op i alle mulige brancher og afskygninger. Der er derfor et akut behov for, at man kigger på et sæt enkle retningslinjer, der kan bruges på tværs af brancher og sektorer, mener Birgitte Hass.
En slags domstol
I stedet for at lade uklare regler og retningslinjer skabe usikkerhed og manglende vækst, skal vi som land sørge for, at disse tjenester kan fungere optimalt under både dansk og europæisk lovgivning, mener IT-Branchen, og derfor råber de nu til handling for, at der bliver oprettet en enhed, hvor udbydere af deleøkonomiske tjenester kan henvende sig og hurtigt få afklaret, hvordan deres tjeneste kan bruges i Danmark, ligesom de skal kunne aflevere specifikke ønsker til, hvordan evt. lokal dansk lovgivning bør opdateres.
– Vi skal have en enhed, hvor man ikke bare kan få information og rådgivning, men som også har mandat til at træffe afgørelser og forenkle regelsæt på tværs af brancher. Ellers får vi ikke skabt den nødvendige gennemsigtighed og ensartethed, der skal til, siger Birgitte Hass.
Samtidig skal lovgivningen indeholde klare krav til, at de deleøkonomiske tjenester skal overholde dansk forbrugerrådgivning. Blandt andet skal prisstrukturen være tydelig og klart informeret ligesom forsikringer og klagemuligheder skal være i orden, mener hun:
– Forbrugerne skal naturligvis sikres på minimum samme måde som ved andre tjenester, men vi skal også turde tage et opgør med mange af de unødvendige regler, der findes i dag. F.eks. er det forældet at kræve betaling via et taxameter, når der nu findes app’s der kan det samme. Så længe prisen er gennemsigtig og tydeligt informeret, bør en prisberegner være teknologineutral, fortæller Birgitte Hass.
Mere indberetning til Skat
Sidst men ikke mindst mener hun, at man skal gøre det nemt at indberette sin indtjening fra deleøkonomiske tjenester – sådan som regeringen da også har lagt op til med sin nye 2025-plan. IT-Branchen forslår derfor, at f.eks. Skat, får til opgave løbende at vedligeholder et site med borgeroplysning om, hvor meget du må tjene op til en bagatelgrænse samt øvrige særlige opmærksomhedspunkter. Samtidig bør Skat udvikle en it-løsning, som deleøkonomiske tjenester kan vælge at lave integrationer med i deres apps, så brugerne af tjenesten kan indberette korrekt og direkte.
– Næsten alle transaktioner via deleøkonomiske tjenester foregår i dag elektronisk, og derfor er der god mulighed for at automatisere indberetningerne til Skat, siger Birgitte Hass.
Regeringen har meldt ud, at de i løbet af efteråret vil komme med en strategi for deleøkonomi. EU-Kommissionen har allerede meldt klart ud: Alle EU-lande skal hjælpe deleøkonomien fremad, og må ikke stoppe spillere som f.eks. AirBnB og Uber. Den udmelding er IT-Branchen enig i.
Deleøkonomien i Danmark
-
Næsten hver 10. voksne dansker har inden for det seneste år brugt en deleøkonomisk ordning (kilde: Dansk Erhverv, Deleøkonomien på fremmarch)
-
Især unge og storbymennesker bruger deleøkonomien (kilde: Dansk Erhverv, Deleøkonomien på fremmarch)
-
Hos blot 8 % af dem, der ikke benytter deleøkonomiske tjenester, er der tale om et bevidst fravalg – ofte fordi de var usikre på forsikring og forbrugerregler i forbindelse med udbyderen. (kilde: Dansk Erhverv, Deleøkonomiens vækstpotentiale)
Deleøkonomien på verdensplan
-
Markedet for bildeling forventes at stige med 23% (kilde: PwC, The Sharing Economy – sizing the revenue opportunity)
-
Markedet for udlejning af værelser/huse/lejligheder forventes at stige med 31% (kilde: PwC, The Sharing Economy – sizing the revenue opportunity)
-
Markedet for online opgaveformidling (online staffing) forventes at stige med 37% (kilde: PwC, The Sharing Economy – sizing the revenue opportunity)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














