Aabenraa Kommune vil åbne et tidligere plejecenter, og i Herning vil byrådet skaffe indkvartering på det gamle sygehus. Mange steder i landet gøres der klar til at modtage flygtninge fra Ukraine.

Også i Silkeborg, som håber, at flygtninge kan rykke ind i nogle af de almene boliger, som kommunen råder over. Private har også meldt sig, siger Silkeborgs borgmester, Helle Gade (S).

- Mange borgere er berørte, fordi krigen er kommet så pludseligt og voldsomt. De føler, at Ukraine er tæt på. Flere har skrevet til mig, at de gerne vil stille et eller to værelser i hjemmet til rådighed, siger hun.

22 asylsøgere siden invasionen

Danmark har forberedt at kunne modtage 20.000 ukrainere og er klar til at skrue yderligere op og ned for kapaciteten, har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagt.

Indtil videre er det dog kun meget få, der har søgt asyl. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har 22 ukrainere søgt asyl siden 24. februar.

Men da Ukraine har aftale om visumfrihed med EU, kan ukrainere med et pas frit rejse ind i 90 dage. Derfor kan mange allerede være taget hertil, vurderer generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente.

For de fleste er det nærliggende at flytte ind hos ukrainsk familie og venner, som allerede bor her.

UNHCR: 660.000 er flygtet

I alt er 660.000 personer flygtet fra Ukraine, siden Rusland i sidste uge indledte invasionen, oplyste FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR tirsdag.

Afgørende for deres fremtid bliver et EU-møde på torsdag, hvor medlemslandene skal tage beslutning om en særlov - et såkaldt beskyttelsesdirektiv.

Vedtages det, vil det automatisk give ukrainere en række rettigheder i EU, uden at de behøver søge asyl.

Det gælder blandt andet retten til arbejde, bolig, skolegang og velfærdsydelser.

På forhånd vil den danske regering ikke tage stilling til særloven, siger Mattias Tesfaye.

- I første omgang er det vigtigste, at Danmarks dør er åben for de mennesker, der har behov for beskyttelse. Man har mulighed for at tage 90 dage visumfrit ind i landet. Men det er klart, at den anden diskussion også presser sig på.

Lære fra Balkan-krige

Direktivet blev vedtaget i 2001 efter krigene på Balkan. Det skal sikre, at EU-landene kan handle hurtigt, hvis et voldsomt stort antal mennesker pludselig har krav på beskyttelse.

Hvis det aktiveres, vil det være første gang, siger Martin Lemberg-Pedersen, der har forsket i europæisk asyl- og flygtningepolitik på Københavns Universitet. I dag er han chef for politik og samfund i Amnesty Internationals danske afdeling.

Hverken under krigen i Syrien eller senest med Talibans magtovertagelse i Afghanistan er det benyttet.

- Det er meget positivt, at mange af EU's indenrigsministre nu taler for at aktivere det, siger Martin Lemberg-Pedersen.

Tæt på mænd og fædre

Blandt flygtningene, som især opholder sig i nabolandene Polen, Moldova og Rumænien, er flest børn og kvinder.

Mænd skal blive i Ukraine for at kæmpe mod russerne, og når så få kvinder og børn indtil videre er kommet til Danmark, kan det skyldes, at de foretrækker at være tæt på deres mænd, kærester, sønner og fædre.

Men det er ikke alene forklaringen, siger Martin Lemberg-Pedersen.

- Typisk er det sådan ved store fordrivelseskriser, at folk i første omgang fordrives internt og derefter søger til et naboland for at at finde fodfæste.

Ritzau

Ukrainske flygtninge lader vente på sig