Et bredt politisk flertal har indgået en aftale, som blandt andet gør det muligt, at fordrevne ukrainske børn kan blive undervist på engelsk og ukrainsk, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

- Det store antal fordrevne ukrainere, vi modtager i Danmark i disse uger, lægger et meget betydeligt pres på kommunerne, udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Det er vi nødt til at forholde os til. Derfor giver vi nu kommunerne en helt ekstraordinær fleksibilitet, som kan bidrage til at sikre, at de ukrainske børn og unge får en så god hverdag som muligt her i Danmark.

Hast og solnedgangsklausul

Med aftalen får landets kommuner mulighed for at oprette særlige tilbud i dagtilbud og grundskoler til børn og unge fra Ukraine, som har opholdstilladelse efter særloven.

Tilbuddene vil være fritaget fra en række regler i både dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Det gælder blandt andet kravet om, at dansk skal være hovedsprog i dagtilbud og i undervisningen.

Lovforslaget bliver fremsat, så det kan blive hastebehandlet i maj og træde i kraft hurtigst muligt. Den vil være omfattet af solnedgangsklausul ligesom særloven. Det betyder, at den udløber i marts 2024.

Det er alle Folketingets partier undtagen Frie Grønne, som står bag aftalen.

Usikker økonomi

-Der findes ikke én løsning, vi kan trække ned over alle kommuner. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og skolerne får den nødvendige fleksibilitet, så man lokalt kan finde den løsning, der fungerer bedst. Men det er samtidig helt afgørende, at det bliver den bedste løsning, og ikke bare den billigste, siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

- Det er en stor og vigtig opgave, skolerne står med. Derfor er det også afgørende, at vi får mulighed for at lave fleksible løsninger. Skolernes udfordringer vil være meget forskellige, derfor skal der være plads til at skolelederne kan træffe den rigtige beslutning for sig egen skole, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen mener, at det er vigtigt, økonomien følger med, så opgaven med at få de ukrainske børn ud i folkeskolen, kan blive løst. Lige nu lægger regeringen op til, at økonomien skal drøftes i forbindelse med økonomiforhandlingerne, der afsluttes til juni, men det er for sent, mener de to formænd. Er der usikkerhed omkring økonomien, vil kommuner og skoler her og nu være nødsaget til at finde de billigste løsninger, frem for de løsninger, der er bedst for eleverne.

- Skolerne har dårlige erfaringer med at bruge penge, de ikke har. Under corona-pandemien fik man at vide, at man bare skulle give los og bruge penge på eksempelvis ekstra rengøring, og så ville man få pengene refunderet bagefter. Men nogle steder er man blevet fanget med håret i postkassen og har ikke fået pengene. Det er klart, at ingen har lyst til at bruge ekstra ressourcer, hvis man er det mindste i tvivl om kompensationen følger med. Derfor skal der følge penge med fra begyndelsen, så vi kan få etableret de modtagerklasser eller støtteordninger, der er behov for, siger Claus Hjortdal

- Er der først usikkerhed om økonomien, så er det meget svært at sætte de løsninger, der er behov for, i gang. Derfor må der ikke være tvivl om, at økonomien er der til, at vi kan lave de rigtige løsninger og ikke bare de billigste løsninger. Det får både lærere og elever noget ud af, siger Gordon Ørskov Madsen.

Ritzau

Ukrainske børn i Danmark kan blive undervist på deres modersmål