Pædagoger og andre voksne opdager først udsatte børns problemer, når tingene er gået skævt, viser ny undersøgelse
3. OKT 2007 7.37
Indsatsen mod den negative sociale arv står højt på den politiske dagsorden. Men det er svært at identificere udsatte børn, før deres livsbane har fået en kritisk drejning. Det viser en gennemgang af forskningen på området. Pædagogstuderende uddannes ikke systematisk til opgaven. Og de kommunale vejledninger fokuserer mere på indberetnings- og tavshedspligt end på, hvad der kendetegner udsatte børn, og hvilke indsatsmuligheder pædagogerne kan gribe til.
I daginstitutionerne trækker pædagogerne i vid udstrækning på praktisk erfaring og sund fornuft, når de spotter socialt udsatte børn. I mange tilfælde harmonerer det med forskningens viden om børns udsathed. Men der er mangel på kompetencer og viden om, hvad der er specifikt for socialt udsatte børn. Det viser en ny undersøgelse fra Socialforsknings-instituttet.
Flere faktorer
SFI har set på nogle forhold, der kan være afgørende for, om indsatsen mod den negative sociale arv lykkes. Social udsathed er komplekst. Et enkelt tegn på udsathed i sig selv sjældent er nok til, at et barn fejludvikles. Som oftest vil det være et samspil af flere risikofaktorer, der er afgørende for det enkelte barn, og ikke en enkelt risikofaktor i fx barnets hjem, hos forældrene eller i barnets egen sociale adfærd.
Som regel øges risikoen for fejludvikling først, når der forekommer 2-3 risikofaktorer. Det er de hyppige negative hændelser, der er kritiske, ikke den store engangshændelse. Nogle risikofaktorer har dog større betydning end andre. Det gælder især fødselsskader og social isolation.
Derudover er det afgørende, hvordan belastende begivenheder for barnet håndteres af nærmiljøet. Det har også stor betydning, om barnet er åbent og søger hjælp, eller om det er indesluttet eller opfarende og vred, konkluderer SFI.
I daginstitutionerne trækker pædagogerne i vid udstrækning på praktisk erfaring og sund fornuft, når de spotter socialt udsatte børn. I mange tilfælde harmonerer det med forskningens viden om børns udsathed. Men der er mangel på kompetencer og viden om, hvad der er specifikt for socialt udsatte børn. Det viser en ny undersøgelse fra Socialforsknings-instituttet.
Flere faktorer
SFI har set på nogle forhold, der kan være afgørende for, om indsatsen mod den negative sociale arv lykkes. Social udsathed er komplekst. Et enkelt tegn på udsathed i sig selv sjældent er nok til, at et barn fejludvikles. Som oftest vil det være et samspil af flere risikofaktorer, der er afgørende for det enkelte barn, og ikke en enkelt risikofaktor i fx barnets hjem, hos forældrene eller i barnets egen sociale adfærd.
Som regel øges risikoen for fejludvikling først, når der forekommer 2-3 risikofaktorer. Det er de hyppige negative hændelser, der er kritiske, ikke den store engangshændelse. Nogle risikofaktorer har dog større betydning end andre. Det gælder især fødselsskader og social isolation.
Derudover er det afgørende, hvordan belastende begivenheder for barnet håndteres af nærmiljøet. Det har også stor betydning, om barnet er åbent og søger hjælp, eller om det er indesluttet eller opfarende og vred, konkluderer SFI.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
