DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Uddeling af blomsterfrø skal hjælpe vild natur på vej

KORT NYT7. MAJ 2021 13.16

GLOSTRUP: Med frøblandingen Glostrup Blomstereng vil Glostrup hjælpe med at passe på jordbunden i kommunen. Tiltaget er taget, da bestanden af insekter er i tilbagegang, og bier, sommerfugl og svirrefluer mangler vild natur som levesteder. Det skriver kommunen.

De gratis blomsterfrø gives ud for at få liv de steder det er muligt. Ifølge kommunen er der ikke arealer i Glostrup, der kan udlægges til fri natur, hvorfor der må tænkes alternativt. Derfor bliver der gjort brug af muligheden for vild natur i grøftekanterne, kommunen benytter ikke sprøjtegifte, og der plantes nye planter, hvor det er muligt. Og nu deles der også blomsterfrø ud.

Frøblandingen bliver uddelt søndag 13. maj til borgere, der vil så dem i deres haver og blomsterkasser. Københavns Biavlerforening og Ejby Fårelaug vil være til stede og fortælle om deres aktiviteter, mens der også vil blive fortalt om kommunens grønne tiltag.

mh