DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Nedrevne huse skal komme biodiversiteten til gavn

LOLLAND: Omkring 100 huse rives hvert år ned i Lolland Kommune med støtte fra den statslige nedrivningspulje. Tidligere er grundene ofte blevet solgt til forskellige landbrug for 10 kr. per kvadratmeter, men nu skal grundene i stedet bruges til at gavne biodiversiteten. Det skriver TV2 Øst.

Fremover skal grundene ikke sælges, men blive stående med de træer, planter og buske, der er tilbage, når huset er revet ned. Formålet er at øge biodiversiteten, da mange af de gamle træer og planter kan indeholde et rigt insektliv.

I Søllested ved Nakskov har man allerede fjernet et hus, hvor kun haven nu står tilbage. Samtidig er der gravet et vandhul, der skal skabe levevilkår for padder, frøer og salamandere. Over for TV2 Øst fortæller naboer til grundene, at de er glade for kommunens tiltag, og at de gamle haver kan få lov at udvikle sig frit.

mh