BORNHOLM: Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M) til Ritzau.
Årsagen er, at den nye tyske regering har udvist interesse for at deles om projektet over for den danske regering og dermed være fælles om prisen på den nye grønne energi.
- Vi har fået et positivt signal fra tysk side om, at man gerne vil forhandle med Danmark om økonomien i Energiø Bornholm, siger Lars Aagaard.
Den danske og tyske regering skal nu påbegynde forhandlinger om, hvordan regningen og eventuel statsstøtte til en havvindmøllepark på tre GW ud for Bornholm kan se ud.
Havvindmølleparken og dens infrastruktur vil stå på dansk jord, mens et kabel kan sende en del af strømmen til Tyskland.
Lars Aagaard forventer, at den afsøgning vil være færdig ved udgangen af året.
Først herefter skal der træffes endelig beslutning om, hvorvidt projektet skal fortsætte eller ej.
Energiø Bornholm har længe været et omdiskuteret projekt. Oprindeligt var det et af tidligere klimaminister Dan Jørgensens prestigeprojekter, men i de seneste år har forsinkelser og fordyrelser præget forløbet.
Sidste år kom det frem, at Energistyrelsen selv vurderede, at det ville give et samfundsøkonomisk underskud på omkring syv milliarder kroner.
De Økonomiske Vismænd anbefalede ligefrem, at man dropper planerne, hvis ikke de kan give et samfundsøkonomisk overskud.
I januar valgte regeringen at sætte tempoet ned på projektet, fordi økonomien var afhængig af tysk interesse, og her var valget og den nye regering i Tyskland afgørende.
Lars Aagaard fortæller nu, at man stadig vil være opmærksom på den samfundsøkonomiske pris.
Det overblik har regeringen dog først, når man har forhandlet færdigt med tyskerne om projektet.
- Vi skal forhandle i bund, og så skal vi tage stilling. Der er ikke nogen garanti for, at man kan få enderne til at mødes, og så er det sådan, det er, siger Lars Aagaard.
Klimaministeren vil dog ikke udelukke, at projektet stadig bliver godkendt, hvis der fortsat vil være et samfundsøkonomisk underskud.
Der kan være mange andre positive parametre som lavere elpriser på Sjælland og fortrængt fossil energi i Tyskland, der taler for at gennemføre projektet.
Dertil kommer, at parametrene for den samlede pris for samfundet kan ændre sig mange gange, inden parkens første del vil skulle stå klar i anslået 2036, påpeger ministeren.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.