dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Sønderborg sætter alle sejl til for at gøre det nemt for tyskere at bosætte sig i kommunen.
Biofoto, Ritzau Scanpix

Tyske tilflyttere skal løse Sønderborgs arbejdskraftsudfordring

Sønderborg sætter alle sejl til for at gøre det nemt for tyskere at flytte til kommunen.

SØNDERBORG: - Vi mangler arbejdskraft i Sønderborg-området, og det er et stort ønske fra mange tyskeres side at bosætte sig her. Derfor er det logisk, at vi sætter alle sejl til for at gøre det nemt for dem at starte en ny tilværelse i Sønderborg Kommune. Dog skal vi samtidig sikre, at der er de ønskede institutionspladser til familierne, når beslutningen om at flytte er endeligt taget, siger formand for Erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen (Sl.P.).

Fire tiltrækningsevents i 2021 for potentielle tyske tilflyttere er fuldt bookede. Derfor afsætter Erhvervsudvalget ekstraordinært 70.000 kr. fra udvalgets udviklingspulje i 2021 til gennemførsel af de to sidste tiltrækningsevents i november. Det oplyser kommunen.

De to events skaleres ganske enkelt op, både hvad angår de fysiske rammer, deltagerloftet, og omfanget af vejledning. Også opfølgningsaktiviterne må opskaleres, og derfor afsættes yderligere 35.000 kr. fra puljen.

Firedobling i henvendelser

I alt forventes det, at 340 tyskere har været med på infodag hos Tilflytterservice Sønderborg, når infodagen den 29. november løber af stablen. Og endnu flere er på venteliste.

Ved de to kommende tiltrækningsevents vil der være 15-20 stande, som er i dialog med de potentielle tilflyttere og informerer om boligmarkedet, børnehaver og skoler, landsbylivet, jobmuligheder, EU-opholdsdokument, danskkurser, kultur- og fritidstilbud med mere.

Udover deltagerne på infodagene har Tilflytterservice modtaget knap 300 henvendelser i 2021 fra tyske, potentielle tilflyttere. Det er ca. en firedobling i forhold til de foregående år, hvor der var ca. 20 henvendelser per måned. Nu er det ca. 20 henvendelser per uge. En stor del ønsker jobsparring, og mange nævner skolesystemet, corona-restriktioner, attraktive boligpriser og manglende digitalisering som årsager til at ville fraflytte Tyskland.

sfe

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tyske-tilflyttere-skal-loese-soenderborgs-arbejdskraftsudfordring

GDPR