dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tvangs-test gav selvværd

Undervisning af ansatte på Driftsgården i Horsens har givet mere selvværd og arbejdsglæde
23. JUN 2010 9.42

HORSENS: 300 medarbejdere på Driftsgården i Horsens Kommune blev sidste år testet for deres evner til at læse og regne. Testen var tvungen. Til gengæld kunne de ansatte selv bestemme, om de ville tage imod et tilbud om undervisning.

Det gjorde i alt 80.

- Testen viste, at 200 af vores ansatte havde et reelt behov for at forbedre deres evner i dansk og matematik. 80 af dem valgte at tage imod tilbuddet om undervisning på 9. klasses niveau, og det synes vi er flot, fortæller driftschef Jørgen Broch Nielsen.

Han ser klare beviser på, at undervisningen har resulteret i, at de ansatte har fået et øget selvværd og er blevet mere glade for deres arbejde.

- Tidligere skulle nogle af medarbejderne have hjælp til at udfylde deres dagsedler. I dag fortæller de, at de godt kan selv. Nogle er også blevet langt bedre til at læse avisen, og de kan læse pixi-bøger højt for deres børnebørn. Alt sammen takket være kurset, fortæller Jørgen Broch Nielsen.

Undervisningen har foruden dansk og regning omfattet særlige kurser for ordblinde og tosprogede.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tvangs-test-gav-selvvaerd

GDPR