KALUNDBORG: For anden gang er en skole i Kalundborg Kommune, Kirke Helsinge skole, udtaget til tilsyn ved STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Der er dermed tre skoler i kommunen, som er under tilsyn, og udvalgsformand lægger op til ændring af skolestrukturen, skriver sn.dk. Det nye tilsyn skyldes fald i trivselsmålinger og en vurdering af, at indsatser ikke er tilstrækkelige til at hæve det faglige niveau.
- Det er da bekymrende og foruroligende. Skolen var knap nok kommet ud af det gamle tilsyn, inden der kommer et nyt tilsyn. Hvis vi ikke kan levere bedre resultater, så bliver vi nødt til at tage de modige briller på. Vi bliver nok nødt til snart at kigge på skolestrukturen, siger formanden for børn- og familieudvalget, Henriette Ergemann (NB), til avisen.
Udvalgsformanden er klar over, at ordet skolestruktur kan vække stærke følelser hos forældre, der er bekymret for skolelukninger. "Vi har én pose penge at gøre godt med, og min opgave er at levere det bedste indenfor rammerne", siger Henriette Ergemann. Kalundborg Kommune kan blive pålagt udarbejdelsen af en handleplan, som skal behandles i Kommunalbestyrelsen, hvis skolen fortsat falder ud i styrelsens screening.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.