
I Sydjyllands Storkreds, som rummer 13 valgkredse, stiller SF ved næste folketingsvalg også med 13 kandidater, men blot de tre af dem kommer til at stå øverst på de lokale stemmesedler. Storkredsen gav ved FV19 SF en enkelt plads på Tinge - til Karina Lorentzen Dehnhardt.
Partiet har i de to Esbjergkredse samt Varde- og Vejenkredsen denne gang opstillet 19-årige David Dam Jensen, som dermed debuterer til folketingsvalg, oplyser JydskeVestkysten. De fire kredse svarer til det tidligere Ribe Amt.
Ved KV21 fik han fjerdeflest personlige stemmer i SF ved valget i Esbjerg og blev første stedfortræder til byrådet. Han er desuden medlem af SF Ungdoms landsledelse og forretningsudvalg. Han afløser som spids i de fire kredse byrådsmedlem i Esbjerg Mikkel Ammitzbøll, der blev anden stedfortræder.
Første stedfortræder blev tidligere formand for SFU Nanna Bonde fra Tønder, som denne gang er spids i de fire sønderjyske kredse. Kredsmandatet gik som sagt til Karina Lorentzen Dehnhardt, der har byrådserfaring fra Kolding og nu stiller op igen som spids i de to Vejlekredse, de to Koldingkredse og Fredericiakredsen.
Udover de tre finder man blandt de andre opstillede: Milo Gaarde, der stillede op til KV21 i Tønder uden at komme ind. Det samme gælder John Hyrup Jensen i Sønderborg, Laurits Kaae i Vejle, Susanne S. Thorsen i Kolding, Christian Mutwa Christensen i Aabenraa, Simon Dahl Verner i Esbjerg og Lars Olesen i Fredericia og Gunner Poulsen i Varde.
Karin Nissen i Vejle og Wanda Madsen i Vejen stillede ikke op til KV21.
I syv af de andre storkredse har SF en enkelt spids, der står øverst i alle enkeltkredse, men altså blandt andet ikke i det sydjyske.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.