Det sker efter økonomiske skandaler i Teknik og Miljøforvaltningen i København. Men i begge fald risikerer København at ende med en forværret økonomi og en forvaltning, der fungerer endnu dårligere end nu, advarer kommunalforsker Roger Buch, der er lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, skriver Information.
- Man tror, at man med et snuptag og et organisatorisk fiks kan løse kommunens problemer. Men tværtimod risikerer man det samme, som er sket i mange kommunesammenlægninger, at man lægger utroligt mange penge og energi i projektet, men at borgerne oplever, at de havde det bedre i de gamle kommuner, siger Roger Buch.
Siden 1998 har Københavns Kommune ligesom Odense og Aalborg anvendt det såkaldte mellemformstyre med delt administrativ ledelse, hvor den enkelte fagudvalg har det fulde ansvar.
Århus Kommune benytter sig som landets eneste fortsat af magistratstyre, hvor kommunen styres af et kollektivt organ med borgmesteren i spidsen. Ifølge forskningsleder ved Anvendt Kommunalforskning Lene Holm Pedersen kunne et alternativ være et parlamentarisk styre som i Oslo, hvor byens regering er afhængig af opbakning fra byens parlament. Det betyder, at medlemmer af byens regering må gå af, hvis de får et flertal imod sig.
Kommunerne skal have fulde økonomiske ansvar
Modsat foreslår Søren Pind i en kommentar på berlingske.dk at skabe mere gennemsigtighed og mere ansvar ved at dele København op i fem-syv mindre kommuner med Frederiksberg som forbillede.
- Jeg tror meget på decentralisering og pluralisme, men så skal kommunerne også have det fulde økonomiske ansvar, og mere end de har det i dag, siger orskningschef ved CEPOS Henrik Christoffersen, der også er ekstern lektor i offentlig udgiftspolitik ved Københavns Universitet.
Som det er nu hæver kommunerne deres udgifter og oplever ikke den samfundsøkonomiske konsekvens, det samlede øgede offentlige forbrug har, mener han.
Kommunen er 10 gange større end det optimale, men tidligere forsøg med at dele byen op har ikke været den store succes, forklarer kommunalforsker Roger Buch.
Hvis Københavns Kommune skal ændre sin styreform, kræver det en lovændring i Folketinget. Socialdemokraterne vil efter sommerferien fremlægge et beslutningsforslag, der skal hjælpe det kommunale selvstyre til at blive mere demokratisk.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.