Kommunalreformen vil blive brugt til at lufte godt ud i organisations-diagrammerne, forudser forsker: Mere ansvar til mellemlederne
I de nye storkommuner vil den forvaltningsløse kommune-model, som den findes i f.eks. Skanderborg, få svært ved at overleve, mener professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen.
Modellen kan ikke fungere i store kommuner, fordi der bliver for langt fra den øverste ledelse ? typisk kommunaldirektøren ? ned til det store lag af afdelings- og institutionsledere. I en stor kommune er der brug for et centralt forvaltningsniveau, der både kan betjene politikerne og rådgive de decentrale institutioner, vurderer han.
Rollen som sparringspartner
Selv om den forvaltningsløse model ifølge Kurt Klaudi Klausen ikke ser ud til at have de store chancer for at overleve, er det ikke ensbetydende med et farvel til decentraliseringen af ansvar.
- Jeg mener godt, at man kan decentralisere ansvaret ud til mellemledere og institutionsledere og samtidig beholde laget af topchefer. De to ting udelukker ikke hinanden. Man kan godt decentralisere ansvar for økonomi, personale og strategisk tænkning ved f.eks. kontrakt- og rammestyring - uden nødvendigvis at fjerne toplederniveauet. Toplederne skal så i stedet have ansvar for at være sparringspartnere for afdelingslederne og for at tænke på tværs i topledergruppen, siger han til dk-nyt.
Tid for nye organisationsformer
Den kommende strukturreform vil blive anledningen til, at de fleste kommuner vil genoverveje eller genopfinde nye strukturer og organisationsformer, mener Kurt Klaudi Klausen.
- Flere og flere overvejer, hvordan man indetter den centrale forvaltning. Strategisk ledelse, er dét mange ønsker. Derfor laver man enheder, hvor man tvinger lederne på alle niveauer til at tænke strategisk, dvs. at prioritere og evaluere. Skanderborg-modellen med den meget dramatiske adskillelse af politik og administration er bare én måde at gøre det på.
- Mange kommuner har ledt efter en anledning til at ryste organisationen. Reformen er sådan en anledning - og jeg tror, den vil blive brugt! Selve reformen er så stor en mundfuld, at hvis man ikke benytter anledningen til at gennemføre ændringer nu, så gør man det aldrig. Reformen vil blive et løft til den modernisering, som allerede er i gang.
De stores strukturer vil vinde
Kurt Klaudi Klausen forudser, at de store kommuners organisationsstrukturer vil blive toneangivende ved sammenlægninger.
- Selvfølgelig vil der være et storebror/lillebror-forhold, når to kommuner af meget forskellig størrelse bliver lagt sammen. Og jeg tror, at de store kommuner vil være toneangivende, når det gælder netop den strukturelle styring. Bl.a. fordi, de store kommuner vil have andre problemer med integration mellem top og bund og på tværs af sektorerne, end en lille kommune vil have.
Men på en lang række andre punkter, kan det lige så godt være de mindre kommuner, der bliver toneangivende, forudser Kurt Klaudi Klausen.
- Det kan f.eks. være på områder som digitalisering, kontraktstyring, brugerbetjening, kvalitetsstyring, erfaringer med teamledelse, værdibaseret ledelse og forandringsprocesser.
Modellen kan ikke fungere i store kommuner, fordi der bliver for langt fra den øverste ledelse ? typisk kommunaldirektøren ? ned til det store lag af afdelings- og institutionsledere. I en stor kommune er der brug for et centralt forvaltningsniveau, der både kan betjene politikerne og rådgive de decentrale institutioner, vurderer han.
Rollen som sparringspartner
Selv om den forvaltningsløse model ifølge Kurt Klaudi Klausen ikke ser ud til at have de store chancer for at overleve, er det ikke ensbetydende med et farvel til decentraliseringen af ansvar.
- Jeg mener godt, at man kan decentralisere ansvaret ud til mellemledere og institutionsledere og samtidig beholde laget af topchefer. De to ting udelukker ikke hinanden. Man kan godt decentralisere ansvar for økonomi, personale og strategisk tænkning ved f.eks. kontrakt- og rammestyring - uden nødvendigvis at fjerne toplederniveauet. Toplederne skal så i stedet have ansvar for at være sparringspartnere for afdelingslederne og for at tænke på tværs i topledergruppen, siger han til dk-nyt.
Tid for nye organisationsformer
Den kommende strukturreform vil blive anledningen til, at de fleste kommuner vil genoverveje eller genopfinde nye strukturer og organisationsformer, mener Kurt Klaudi Klausen.
- Flere og flere overvejer, hvordan man indetter den centrale forvaltning. Strategisk ledelse, er dét mange ønsker. Derfor laver man enheder, hvor man tvinger lederne på alle niveauer til at tænke strategisk, dvs. at prioritere og evaluere. Skanderborg-modellen med den meget dramatiske adskillelse af politik og administration er bare én måde at gøre det på.
- Mange kommuner har ledt efter en anledning til at ryste organisationen. Reformen er sådan en anledning - og jeg tror, den vil blive brugt! Selve reformen er så stor en mundfuld, at hvis man ikke benytter anledningen til at gennemføre ændringer nu, så gør man det aldrig. Reformen vil blive et løft til den modernisering, som allerede er i gang.
De stores strukturer vil vinde
Kurt Klaudi Klausen forudser, at de store kommuners organisationsstrukturer vil blive toneangivende ved sammenlægninger.
- Selvfølgelig vil der være et storebror/lillebror-forhold, når to kommuner af meget forskellig størrelse bliver lagt sammen. Og jeg tror, at de store kommuner vil være toneangivende, når det gælder netop den strukturelle styring. Bl.a. fordi, de store kommuner vil have andre problemer med integration mellem top og bund og på tværs af sektorerne, end en lille kommune vil have.
Men på en lang række andre punkter, kan det lige så godt være de mindre kommuner, der bliver toneangivende, forudser Kurt Klaudi Klausen.
- Det kan f.eks. være på områder som digitalisering, kontraktstyring, brugerbetjening, kvalitetsstyring, erfaringer med teamledelse, værdibaseret ledelse og forandringsprocesser.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
