dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

To DF'ere på Bornholm skifter til De Konservative

Med et partiskifte på Bornholm var DF sidste måned repræsenteret med fem medlemmer - nu er der tre tilbage.
1. NOV 2023 9.02

BORNHOLM: To kommunalbestyrelsmedlemmer på Bornholm har meldt sig ud af Dansk Folkeparti og i stedet ind i De Konservative, skriver TV 2 Bornholm.

Den ene er lokalformand og gruppeformand Linda Kofoed Persson: "Jeg har valgt at melde mig ind i Det Konservative Folkeparti. Så ingen drama, ingen sure miner, bare et udslag af en personlig udvikling, der er gået i en anden retning end det parti, jeg meldte mig ind i for 20 år siden", skriver hun i en meddelelse til kommunalbestyrelse og presse.

Den anden er kommunalbestyrelsesmedlem Torben Kofod Ager, der ifølge kanalen i en pressemeddelelse begrunder sin udmeldelse: "Dette skyldtes, at jeg ikke kan identificere mig med den retorik, der bliver brugt i Dansk Folkepartis kampagne "rejs hjem." Min beslutning om at forlade partiet er baseret på min personlige integritet og menneskelige værdier, som jeg ikke kan eller vil gå på kompromis med," skriver han. 

Sidste måned skiftede kommunalbestyrelsesmedlem Zille Thilde Vangsaa Bornholmerlisten ud med DF, der dermed kom på fem medlemmer. Med de to seneste udmeldelser er partiet nu repræsenteret ved tre medlemmer. Til gengæld er den konservative gruppe med de to indmeldelser nu på fem.

cwa

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/to-df-ere-paa-bornholm-skifter-til-de-konservative

GDPR