Tillid til tillid

Af Paul Hegedahl

Niels Thygesen, Steen Vallentin og Sverre Raffnsøe:
”Tilliden & Magten – om at lede og skabe værdi gennem tillid”;
Børsens Forlag, København 2008.
245 s., indb., definitioner på væsentlige ord og begreber, omfattende noteapparat, litt.liste.
Kr. 460,00 inkl. moms; bogklubpris kr. 399,00 inkl. moms.
ISBN: 978-87-7664-141-4.

Midt i en krisetid, hvor den ene artikel efter den anden i f.eks. Dagbladet Børsen og på erhvervssiderne i de øvrige dagblade og andre steder fortæller om, at der nu igen er behov for den stærke leder, der forstår at gennemføre sine beslutninger uden at skele til hverken den ene eller anden side, kommer denne bog med det - befriende og klarsynede – budskab, at ledelse baseret på tillid i stigende grad bliver nødvendig, hvis meningen med ledelse er at aktivere det – ofte meget store – potentiale i de ansattes selvledelse og – ikke mindst – forholde sig til og reagere hensigtsmæssig på forandringer, der ikke kan forudsiges.

Samtidig vil ledelse baseret på tillid være i klar overensstemmelse med den danske kultur. Gang på gang viser både internationale og danske undersøgelser, at Danmark indtager førstepladsen, når tilliden i samfundet bliver analyseret. Danskerne har ikke alene høj tillid til hinanden men også til myndighederne, domstole, politi, forvaltning og til politikerne generelt. Det giver et velfungerende og trygt samfund. Høj tillid betyder også høj omstillingsparathed. Vi har en høj social kapital i Danmark.

Det er naturligvis nemt at vise tillid i tider med vækst og fremgang; men – måske lidt højstemt – kan man mene, at det netop nu i krisetider er vigtigere end nogensinde at lægge vægt på tilliden og ikke forfalde til ledelsesmetoder, der vil undergrave evnen og paratheden til omstilling og ny begyndelse.

Forfatterne siger: ’Selvstændige medarbejdere, selvstyring og selvorganisering er kommet for at blive og har sat en ny dagsorden for alverdens ledere og medarbejdere. Lederne må spørge sig selv: Hvordan leder vi andre, der udmærket kan tænke selv?’

Som anmelder kan man mene, at det med alverdens ledere og medarbejdere nok kan være at tage munden for fuld – men ser man på f.eks. de nordiske lande, kan man både erfaringsbaseret og teoretisk skrive under på udsagnet.

Samfundets tillidsniveau kontra tilliden mellem ledere og medarbejdere
Et er imidlertid det generelle tillidsniveau i samfundet. Umiddelbart vil man vel også mene, at tilliden mellem ledere og medarbejdere helt basalt er til stede i virksomhederne. Når den sociale kapital bliver målt på danske arbejdspladser, bl.a. i forbindelse med projekter fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bekræftes det, at tillid – og retfærdighed – øger produktiviteten; men undersøgelserne viser også, at kun hver anden lønmodtager har tillid til sin ledelse.

Som det siges i 'Tilliden & Magten – om at lede og skabe værdi gennem tillid”, er det vel de færreste ledere, der vil være tilfredse med, at kun halvdelen af deres medarbejdere har tillid til dem? (Spørgsmålstegnet er sat af anmelderen).

Det understreges, at netop i organisationer/virksomheder er tillid ikke et ligetil begreb. Det fremstår ikke som et absolut og ubetinget gode. Blind tillid og blåøjet tillid har ikke noget at gøre i det professionelle liv. Ligeledes gøres der op med de tillidsformer, der er ’familiære og fortrolige’.

Tillid ville have meget trange kår i organisationer, siger forfatterne, hvis den kun var baseret på naiv idealisme. Tillid er derfor i denne sammenhæng en stadig udfordring, der kalder på ledelsesmæssig umage og anstrengelse.

Og det er dette konstruktive syn på tillid, der præger bogens fremstilling.

Forfatterne kommer ikke direkte ind på emnet, men man kan vel tillade sig at spekulere over, om de mange forslag og metoder, der for øjeblikket florerer, hvor lederne nærmest indgår i en form for psykoterapeutiske forbindelser med medarbejderne, modarbejder et sundt tillidsforhold i virkelighedens verden. Følg f.eks. henvisningerne nedenfor til 'Ledelse i dag'.

Bogens indhold
Efter en indledning, der drøfter begrebet tillid i ledelsesperspektiv er bogen opdelt i tre dele og 10 kapitler

Del I • MAGT
Kapitel 1 Den magtfulde leder: Et problem med dybe rødder
Kapitel 2 Når magten forfines, og tilliden fortrænges: den moderne ledelseslære
Kapitel 3 Når nutidens udfordringer bliver mødt med fortidens midler

Del II • TILLID
Kapitel 4 Tillid møder ledelse
Kapitel 5 Tillid som gaveøkonomi

Del III • GAVEØKONOMI
Kapitel 6 Gaver mellem organisationer
Kapitel 7 Gaver i organisationen
Kapitel 8 Personlige gaver
Kapitel 9 Baglæns strategi
Kapitel 10 Lederen som strategos

Der er i bogen beskrevet flere eksempler på virksomheder/projekter, som på forskellige niveauer -mellem virksomheder, i virksomheden mellem afdelinger og personligt - er blevet ledet gennem tillid.

Virksomhederne/projekterne er fra såvel den offentlige som den private sektor:
* Carlsen Peberrod/Kem-En-Tec;
* Bernadottegården i Himmelev;
* Legos communities på internettet;
* Carlsbergs distribution af specialbrygget øl fra Nørrebro bryghus og Gourmetbryggeriet;
* Toyota (Keiretsu);
* eBay;
* Wikipedia;
* Novozymes;
* Hirtshals kommune;
* Post Danmark;
* Google.

Målet med bogen
Helt overordnet er målet med bogen, at læseren lader sig inspirere og derfra skaber sit eget ledelsesrum baseret på tillid. Og det første og fremmeste formål med bogen er at få ledere til at reflektere over forholdet mellem tillid og magt i deres lederskab.

Det forhold kan, siger forfatterne, som udgangspunkt tænkes på to måder:

• Som et nulsumsspil
• Som et plussumsspil

Betragter man det som et nulsumsspil indebærer det, at mere tillid fører til mindre magt og vice versa. Tillid og magt virker med andre ord gensidigt undergravende.

Betragter man omvendt forholdet som et plussumsspil åbnes der for, at tillid og magt kan være gensidig understøttende. Mere tillid kan føre til mere magt men i en mere holdbar form. Det er denne sidste måde at anskue forholdet på, som forfatterne finder mest produktiv og argumenterer for i denne bog.

Der er ikke tale om en rosenrød fremstilling af, hvor enestående tillid er i ledelsesmæssig sammenhæng. Begrebet bliver udsat for kritisk refleksion, inden der gives konkrete bud på anvendelsen af tillid i ledelsessammenhænge. Forfatterne siger, at hvis man alene fokuserer på tillidens solside, kan den hurtigt komme til at virke selvfølgelig og ligetil, nærmest banal og dydsiret.

Også ’den suveræne leder’ bliver taget under kyndig behandling, inden der tilbydes en ny platform for ledelse.

Tilliden og magten
Magten i den form, bogen peger på som den formålstjenlige, er ikke at få andre til at underkaste sig og følge ens vilje, men derimod magten til at få ting til at ske og skabe resultater. Det gør lederen bedst ved at vise tillid og arbejde på at skabe forpligtende bånd til de medarbejdere uden hvis indsats intet sker, og intet kan lade sig gøre. Der er altså ikke tale om tillid som tab af kontrol.

Afgørende for tillid er, hvordan lederen faktisk handler. Et gammelt ord siger, at mennesker ikke lytter så meget efter de ord, der kommer ud af munden på dig. De ser, hvor dine fødder bærer dig hen.

Tillid handler om, hvordan man virker og præsterer sammen med andre. Tillid er et produkt af sociale relationer. Det kræver mere end forsikringer om gode hensigter. Det, siger forfatterne, kræver mod og udholdenhed.

De fem ledelsesfortællinger
I bogen gøres skånselsløst op med ’de fem store ledelsesfortællinger’ gennem tiderne. Alle fem fortællinger stortrives den dag i dag – men tillægges forskellig vægt og fylde bl.a. efter hvem, der lige er guru på ledelsesområdet her og nu og hvilken leder, der er i det positive projektørlys for øjeblikket.

De fem ledelsesfortællinger er ’Scientific Management’, hvor ledelse er lig med detaljeret kontrol af medarbejderen som tandhjul i et større maskineri. Det er jo Taylors gamle syn på ledelse, men i dag bliver det ofte kamufleret som Lean management, Business Process Reengineering og endog skjult bag forskellige kvalitetsetiketter. Det er desværre stadig et syn på ledelse, der appellerer voldsomt til mange ledere i den offentlige sektor.

Den næste er Human Ressource Management, som har samme formål, men siger forfatterne af denne bog, blot er olie, der skal få systemerne til at glide lettere ned. Dernæst kommer Human Relation Management, visionsledelse og værdiledelse. Alle får de et karsk ord med på vejen.

Det skal nævnes, at når det gælder visionsledelse, siges det i bogen: ’De offentlige organisationer har ikke været sene til at hoppe med på vognen. Det viser sig, at stort set alle landets kommuner målstyrer for fuld kraft, med de politisk vedtagne visioner som trækdyr. Pondus og gennemslagskraft bliver derfor et uomgængeligt krav til den karismatiske leder (og vil anmelderen mene, der er nok for mange, der fejlagtigt opfatter sig selv som karismatiske). Det drejer sig om at få medarbejderen til at tænke stort og fremadrettet (og samtidig kunne spare på udgifterne). Og hvis det kniber, så er der hjælp at hente fra kommunikationsafdelingens arsenal af retoriske virkemidler eller fra HR-afdelingens oliekande’.

Uanset hvilken af fortællingerne eller hybrider af disse, der satses på, får lederne tildelt en magt i så rigt et mål, at der umuligt levnes plads til tillid.

Og når det gælder den offentlige sektor bliver billedet jo endnu mere broget på grund af den temmelig uklare fordeling af ledelse mellem den politiske ledelse og den administrative ledelse.

Om forfatterne
Alle tre forfattere er ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School.

Lektor Niels Thygesen er cand.mag. fra Ålborg Universitet, 1995, og ph.d. fra Copenhagen Business School, 2002. Han forsker og underviser i virksomheders sociale ansvar, værdibaseret ledelse, stakeholder management og etiske investeringer.

Lektor Steen Vallentin er cand.merc. i strategi, organisation og ledelse fra Copenhagen Business School, 1996 og ph.d. fra CBS, 2002. Han forsker og underviser blandt andet i ledelse og ledelsesfilosofier og den sociale sammenhængskrafts historie i det vestlige samfund. Han er tilknyttet Center for Corporate Social Responsibility, CBS.

Professor Sverre Raffnsøe er cand.phil. og mag.art. i filosofi fra Aarhus Universitet, 1987 og 1989 og dr.phil. fra Roskilde Universitet, 2002. Han arbejder med samfundets problemstillinger ud fra et filosofisk perspektiv og forsker i ledelsesfilosofi, samfundsfilosofi, social sammenhængskraft, tillid, velfærd og selvledelse.

Alle tre forfattere har skrevet en lang række artikler og bidrag til antologier om ledelse og samfund.

Det kan betale sig!
Bogen demonstrerer tillidens store muligheder - både med henblik på bundlinjen, når det gælder private virksomheder, samt effektivisering og udvikling af ydelser, når det gælder offentlige organisationer.

Teksten underbygges med såvel klassiske filosoffers tanker som moderne observationer fra dagens virksomheder og samfund. Kapitel 7 er alene hele bogen værd i sin beskrivelse af, hvordan den computermedierede kommunikation gennemsyrer enhver organisation i dag og sætter nye betingelser for, hvorledes vi kan anvende dette enorme potentiale, som IT-teknologien tilbyder. Der gives en række velovervejede forslag til, hvordan det digitale net kan anvendes til at fremme tilliden såvel internt i organisationen som mellem organisationer.

Uanset anvendt teknologi påvises det, at det kan betale sig at have og vise tillid. Det forklares bl.a. med at tillid er med til at mindske transaktionsomkostningerne, det vil sige friktion og behov for at bruge ressourcer på at overvåge og kontrollere hinanden. Og her må man desværre konkludere, at politikerne er i færd med at øge både omkostningerne og mistilliden generelt gennem alle de mange kontrol og overvågningsbureaukratier, der synes at være en uundgåelig følge af de mange nye reformer.

Senest er dette beskrevet her på dknyt, hvor Erik Fabrin fortæller om Statens umådeholdne overvågning af kommunerne - se link nedenfor.

Så man må håbe, at nogle af beslutningstagerne i den offentlige sektor læser denne bog grundigt igennem og drøfter konklusionerne med hinanden.

Og bogen er også oplagt læsning for nye ledere, som nemt kan falde i den forkerte magtfælde – både som nyudnævnte og som udpegede til – på grund af deres erfaringer – at ’rydde op’.