dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tidsplan for Mary Elizabeths Hospital skrider med et år

KORT NYT
24. APR 2022 9.34

HOVEDSTADEN: Klog af skade har Region Hovedstadens Center for Ejendomme valgt at justere tidsplan og budgettet for det kommende Mary Elizabeths Hospital. Justeringen betyder, at første patient kan behandles i sommeren 2026 – ca. et år efter den oprindelige tidsplan. Samtidig bliver budgettet forøget med 291 mio. kr. for at imødekomme kraftigt stigende priser på byggematerialer

- Selv om arbejdet skrider frem, har vi været nødt til at justere tidsplanen. Der er desværre ydre omstændigheder i verden lige nu, der besværliggør og giver usikkerheder i materialeleverancer. Det er en udfordring, vi deler med resten af byggebranchen, og som vi med rettidig omhu nu tager højde for ved at gøre tidsplanen mindre stram, fortæller Michael Hyllegaard, senior projektchef hos Center for Ejendomme. 

Sidste del af byggeriet afsluttes maj 2025, herefter indføres en test og afprøvningsperiode samt kliniske afprøvninger. Første patient kan behandles sommeren 2026. Hospitalet med det officielle navn 'Mary Elizabeths Hospital - Riget for børn, unge og gravide' kommer bl.a. til at rumme 179 enestuer, 87 ambulatorier og 13 operationsstuer. Hospitalet er et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirks Fond og har et samlet budget på 2,8 mia. kr.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidsplan-for-mary-elizabeths-hospital-skrider-med-et-aar

GDPR