Interview:
Tidligere S-minister: Kommunerne skal blive endnu bedre til at række ud til civilsamfundet

En Momentum-undersøgelse viste sidste år, at tre ud af fire danskere tror, at det bliver nødvendigt, at frivillige påtager sig en større indsats på ældreområdet i løbet af det næste årti. 

Alligevel er det kun 28 pct. af danskerne, som kan se sig selv som frivillige på ældreområdet, mens 48 pct. svarer direkte nej til idéen i befolkningsundersøgelsen.

Og netop debatten om, hvad borgerne kan forvente af velfærdssamfundet, og hvor meget man selv skab bidrage, er vigtigt, mener Rasmus Prehn.

Den tidligere S-minister Rasmus Prehn udgav tidligere i år bogen "Hverdagssolidaritet", hvor han netop vil genstarte debatten om, hvilken rolle civilsamfundet skal spille i velfærdssamfundet. 

- Selvom vi bruger historisk mange penge på velfærd, kan jeg se, at der er mange steder, hvor man oplever det som utilstrækkeligt. Borgerne er blevet klient- og kundegjort, kræver og forlanger og kigger utilfreds på velfærdsstaten, siger han.

- Der trænger vi til at minde hinanden om, at velfærd er noget, vi alle bidrager til, og hvor vi alle har en opgave. Hvis vi skal overleve som velfærdssamfund, kræver det, at vi betaler vores skat, men vi skal også se på, hvad vi selv kan gøre. 

Han peger på hjerteløberne som et eksempel på, hvordan helt almindelige borgere er med til at bidrage til velfærden og sundhedsvæsenet på afgørende vis. 

- Vi har på mange måder et fantastisk sygevæsen, men det, at vi har frivillige hjerteløbere, som træder til, når de får en besked på deres app, er noget, som vi aldrig nogensinde kunne få råd til. Det vil være helt umuligt uden helt almindelige frivillige, og det gør, at vi redder liv. 

Bør række ud til flere

Rasmus Prehn opfordrer til, at kommunerne bliver endnu bedre til at række ud til potentielle frivillige: 

- Vi kan række ud til flere og rekruttere flere, hvis adgang og indgang til indsatsen bliver lettere, siger han. 

- Alle, der arbejder med det her, er nødt til at tænke i fællesmængder. Kommuner skal tænke i, at vi har et ansvar, og vi er nødt til at gøre noget. Kommunerne skal hele tiden række ud til foreninger, frivillige og aktive borgere og invitere dem ind.

Politikere i kommunerne og på Christiansborg har længe talt om samskabelse og civilsamfundets potentiale. Indblandingen af frivillige kræfter er dog ikke altid blevet mødt positivt. 

Det hænger blandt andet sammen med, at inddragelse af frivillige ofte er blevet set som en nødløsning, fordi man har skulle spare, hvorfor både det offentlige og fagforeninger har set på udviklingen med en vis skepsis. 

- Jeg kan godt forstå, hvis man har haft en række forbehold for at involvere frivillige, fordi det er noget, man har forbundet med, at der skulle spares. Så er det ikke mærkeligt, at man har været på vagt i både det offentlige og i fagforeningerne. Det skal vi have vendt. Men det kræver også, at der er nogen i det offentlige, som skal køre vindebroen ned.

Rasmus Prehn vil i de kommende måneder rejse rundt og holde oplæg om sin bog og forventer blandt andet at skulle besøge en række kommuner op. 

Derfor håber han også, at der vil være lokalpolitikere, som er interesseret i at sætte civilsamfundet og frivillighed på dagsordenen til KV25.  

- Selvom der er masser af gode eksempler, må vi bare erkende, at vi ikke er nået i mål i forhold til, hvor meget vi gerne vil inddrage civilsamfundet og de frivillige kræfter. Det bliver vi som samfund nødt til at forholde os til, hvis vi stadig gerne vil udvikle vores velfærdssamfund, siger Rasmus Prehn.