AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Tidligere regionsdirektør vil ikke betale en krone

KORT NYT
12. APR 2016 7.23

SYDDANMARK: Mikkel Hemmingsen, forhenværende regionsdirektør i Syddanmark, slår nu fast, at han ikke har tænkt sig at betale en krone af en tre år gammel advokatregning, som hans tidligere arbejdsplads ellers mener, han skal betale. Han har i stedet valgt at involvere sin fagforening, som vil tage sig af en eventuel tvist, skriver Fyens Stiftstidende.

Regningen er på 50.652 kr. og stammer fra en betændt konflikt mellem Hemmingsen og den daværende sundhedsdirektør Jens Elkjær, mens de begge sad i topledelsen i regionen. I 2013 hyrede Mikkel Hemmingsen en advokat til at bistå ham i forsvaret mod Jens Elkjær, som i direkte vendinger opfordrede regionsrådmand Carl Holst (V) til at skille sig af med Hemmingsen. Den regning betalte regionen dengang, men har siden fortrudt.

Tirsdag eftermiddag skal regionens forretningsudvalg drøfte sagen og tage stilling til, om regionen skal holde fast i tilbagebetalingskravet. Ifølge regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er der dog ingen tegn på, at regionen ændrer kurs.

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tidligere-regionsdirektoer-vil-ikke-betale-en-krone

GDPR