FREDERIKSBERG: To tidligere medarbejdere i hjemmeplejen i Frederiksberg Kommune har uberettiget tilgået personlige oplysninger på både andre ansatte og borgere og er nu politianmeldt, oplyser Frederiksberg Kommune.
Kommunen er ved at undersøge, hvor mange borgere og medarbejdere, der er berørt af sikkerhedsbruddet. De foreløbige resultater viser, at omkring 70 medarbejdere og ca. 6 borgere er omfattet, og de vil alle blive informeret direkte. På baggrund af sikkerhedsbruddet vil reglerne blive indskærpet yderligere i det område, hvor hændelsen er foregået.
- Vi tager databeskyttelse meget alvorligt og gør alt, hvad vi kan, for at passe godt på borgernes og personalets personoplysninger. Derfor foretager vi blandt andet løbende interne sikkerhedstjek, og det var i den forbindelse misbruget blev opdaget. Jeg vil gerne beklage over for de borgere og medarbejdere, som har fået deres data kompromitteret, og jeg kan samtidig oplyse, at de to medarbejdere ikke længere er ansat i kommunen. Vi har med det samme anmeldt sagen til både politiet og Datatilsynet, som ikke har fundet anledning til at udtrykke kritik af vores datasikkerhed, siger social-, sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Jeppe Bøgh Andersen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.