
I Ballerupkredsen, der rummer Glostrup og Ballerup kommuner, har De Konservative nu udpeget regionsrådsmedlem i Hovedstaden Magnus von Dreiager som den nye folketingskandidat, oplyser sn.dk.
Han er tidligere KU-formand og erstatter som kandidat Steffen Mølgaard, som ved FV19 blev tredje stedfortræder i Københavns Omegns Storkreds, hvor partiet fik én valgt: Rasmus Jarlov.
I Enhedslisten er medlem af Borgerrepræsentationen i København Sinem Demir nu spidskandidat i Nordsjællands Storkreds. Ved FV19 stillede hun op i Nordjyllands Storkreds, hvor hun blev første stedfortræder efter MF Peder Hvelplund, der kom ind på et tillægsmandat.
Sinem Demir var en af de 10 største stemmeslugere i København ved KV21, hvor hun blev valgt ind med 3.480 personlige stemmer. Ved FV19 stillede Mai Villadsen op som spids i Nordsjællands Storkreds - nu er hun flyttet til Østjyllands Storkreds, som blev ledig efter Nikolaj Villumsen, der rykkede til Europa-Parlamentet.
I Guldborgsundkredsen er der rift om at efterfølge det mangeårige folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S), der ikke genopstiller, melder Lolland-Falsters Folketidende. Hele tre er klar til afstemning.
Caroline Holdflod er lærerstuderende og formand for Lærerstuderendes Landskreds. Hun bor i Vanløse, men regner med at flytte til Nykøbing. Thorkild Holmboe-Hay er 57 år, ledelseskonsulent og politisk rådgiver i 3F og bor i Nykøbing. Jonas Guldberg Knudsen er 30 år, elektriker og lægger vægt på sin håndværksmæssige baggrund - ligesom Damsbo-Andersen.
Avisen nævner, at de to førstnævnte indstilles af den lokale kredsbestyrelse, mens Jonas Guldberg Knudsen selv kom med 25 stillere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.