Tidligere forsvarsminister Knud Enggaard (V) døde 11. april efter længere tids sygdom. Han blev 94 år. Det fremgår af en dødsannonce, som familien har indrykket i flere aviser.
Gennem mange år i Folketinget nåede han forbi fem ministerposter under to statsministre. I Anker Jørgensens SV-regering i 1978 var han indenrigsminister. Siden blev han af Poul Schlüter (K) gjort til energiminister og igen indenrigsminister, inden turen gik via Økonomiministeriet til Forsvarsministeriet som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.
Her sad han fem år og var således ansvarlig for militæret bl.a. i forbindelse med Den første Golfkrig i Irak i 1990 og under Balkan-krigen. I Forsvarsministeriet var håndteringen af Christiania også hans opgave. Det kulminerede i 1991, da der blev indgået en aftale, der gav christianitterne brugsret over området.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.