Tidlig julegave til børnene på Gødstrup

KORT NYT2. DEC 2019 16.22

MIDTJYLLAND: Når det kommende supersygehus i Gødstrup åbner, bliver det med et udendørs areal for børn med muligheder for boldspil, legeplads og afslapning, men også til faglig udredning og motorisk test i behandlingen af børn og unge.

Det er gjort muligt med en donation på 1,7 mio. kr. fra Vestjylland Forsikring, oplyser regionen. Det er et af hospitalets 15 gårdrum, der indrettes til børn og unge i alderen 0-17 år. Oversygeplejerske Marianne Bækager Jensen kalder det en 'fantastisk glædelig nyhed, som vi glæder os til at dele med de familier, børn og unge, der kommer til os'.

Børneafdelingen på hospitalet går nu i gang med at konkretisere planerne for det udendørs lege- og træningsrum, så det er klart til brug sammen med resten af Regionshospitalet Gødstrup, når det åbner 1. kvartal 2021.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt