dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Ved The Tall Ship Races anløber store sejlskibe fra hele verden udvalgte danske havne. I 2025 er det påny Esbjerg og i 2026 Aalborg og Aarhus. (Arkivfoto)
Patricia De Melo Moreira/arkiv/Ritzau Scanpix

The Tall Ships Races planlagt i Esbjerg, Aarhus og Aalborg

Den traditionsrige sejlskibsevent genbesøger danske havne i 2025 og 2026 - til glæde for de valgte kommuner.
15. JUN 2023 12.30

ESBJERG / AARHUS / AALBORG: Om et par år kan verdens største sejlskibsevent The Tall Ships Races igen opleves i danske havne, når der i 2025 anløbes i Esbjerg og i 2026 i Aarhus og Aalborg, fremgår det af eventplanen og meldinger fra kommunerne. Den traditionelle sejlads har været afholdt siden 1956.

Esbjerg havde også fornøjelsen af de store sejlskibe sidste år, og i 2025 bliver det sjette gang, at industriområderne ved Esbjerg Havn midlertidigt forvandles til et festivalområde - det bliver fra den 6.-9. august. Esbjerg bliver her sidste havn på flådens rute efter anløb i Le Havre, Dunkirk, Aberdeen og Kristianssand.

I 2026 er det så Aarhus og Aalborgs tur, når de store skonnerter lægger til havn og danner ramme for en god oplevelse for borgere og turister. Eventen starter i Aarhus 24. til 27. juni, hvorefter turen går til hollandske Harlingen, Antwerpen i Belgien, inden skibene runder Stavanger og lander i Aalborg.

Publikumsmagnet

Aalborg er i 2026 sluthavn, når skibene anløber den 30. juli til den 2. august. Det er da syvende gang, at byen bliver besøgt af The Tall Ships Races. Første gang var i 1999, siger konstitueret borgmester Helle Frederiksen (S):

- Det er en event, der har været med til at forandre vores by i en positiv retning, siger hun. Eventen var sidste gang i Aalborg i 2022, hvor begivenheden tiltrak 686.000 tilskuere og medførte et samlet turismeforbrug på 97 mio. kr. Målt på publikummængden er The Tall Ships Races en af de største begivenheder, Aalborg har været vært for.

I Aarhus har skibene lagt til i 2007, 2013 og seneste i 2019, og en gæsteanalyse fra sidste besøg viste fx, at 95 pct. af de besøgende mente, at byen bør være vært for tilsvarende maritime events fremover.

- Derfor glæder jeg mig også over, at Aarhus endnu engang får muligheden for at vise, at vi er blandt verdens bedste i værtskab af store, internationale begivenheder, siger rådmand for Kultur- og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).

Se mere om The Tall Ships Races her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/the-tall-ships-races-planlagt-i-esbjerg-aarhus-og-aalborg

GDPR