Tesla har offentliggjort sit kvartalsregnskab, der viser et underskud i tredje kvartal på 619 mio. dollar - næsten fire mia. kr. Det er det hidtil største underskud i et kvartal for den amerikanske koncern, der producerer elbiler i luksusklassen.
Det svenske nyhedsbureau TT minder om, at Tesla i samme kvartal i 2016 havde et overskud på 22 mio. dollar. Produktionen i dette års tredje kvartal var 4,5 pct. større end sidste års, men på grund af flaskehalse i produktionen blev der kun fremstillet en sjettedel af det planlagte antal Model 3-biler, der skal gøre Tesla-biler mere almindelige på vejene.
Ifølge regnskabet blev der i tredje kvartal leveret i alt 26.150 biler, heraf blot 260 eksemplarer af Model 3. Ifølge Tesla selv er håbet er, at det ved udgangen af fjerde kvartal bliver muligt at fremstille 5000 eksemplarer af Model 3 hver måned.
Ritzau/Reuters
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.