dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Terapi mod vold nytter ikke altid

Uklart om kognitiv adfærdsterapi stopper mænds vold mod kvinder
23. NOV 2007 13.04
Kognitiv adfærdsterapi er en internationalt meget udbredt behandlingsform til mænd, der er voldelige over for deres partner. Men den bedste forskning på området kan ikke dokumentere nogen positiv effekt af denne behandling.

Undersøgelser af behandlingen peger ganske enkelt i forskellige retninger. Det viser en ny systematisk forskningsoversigt støttet af Nordisk Campbell Center.

Vold mod kvinder kan antage mange forskellige former – psykisk, seksuel eller fysisk – men uanset hvilken form volden har, har det alvorlige konsekvenser fysisk såvel som psykisk og socialt. Volden har også konsekvenser for de børn, som er vidner til volden. Undersøgelser viser, at hovedparten af de voldelige mænd, selv har overværet eller været udsat for vold i deres barndom.

Desværre ved man ikke ret meget om, hvilke behandlingsformer som kan få mænd til at holde op med at slå deres partner. Den manglende viden på området er et problem, som har direkte konsekvenser for kvinder og familier her og nu.

Psykolog Per I. Hensen fra behandlingstilbuddet Dialog mod vold pointerer, at partnervold er et problem, der findes i alle befolkningsgrupper. Derfor er det ifølge Hensen vigtigt at finde ud af, hvilken form for behandling der virker – og på hvem. Der mangler effektmålinger på dette område.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/terapi-mod-vold-nytter-ikke-altid

GDPR