dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Teknisk chef i Skanderborg går af

Jens Erik Jensen indgår fratrædelsesaftale og får mindre belastende funktion i Skanderborg Kommune
KORT NYT
28. MAR 2008 8.54
Teknisk chef Jens Erik Jensen har siden 2005 bidraget positivt til opbygningen af Fagsekretariatet Teknik og Miljø i den nye Skanderborg Kommune. Han bliver i kommunen og får en ny funktion, oplyser kommunen.

Han var tidligere teknisk chef i Hørning Kommune.

- Vi har bestemt været rigtig godt tilfreds med Jens Erik Jensens store indsats i den opbyggende fase, og respekterer naturligvis, at han ønsker om at overgå til andre og mindre belastende opgaveområder som led i et generationsskifte, udtaler kommunaldirektør Jens Kaptain.

- Det glæder mig, at vi fortsat kan fastholde Jens Erik Jensen i nogle år endnu, fortsætter Jens Kaptain.

Jens Erik Jensen vil som væsentlige nye opgaveområder komme til at sikre styringen og kvaliteten i byggeprocesserne i forbindelse med en del af de mange byggeopgaver, der er igangsat i Skanderborg Kommune. Det handler om opførelse af nye dagsinstitutioner og ombygning på handicapområdet, herunder meget store byggeprojekter i Landsbyen Sølund.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/teknisk-chef-i-skanderborg-gaar-af

GDPR