- Det tal SKAL ned. Folk skal ikke ligge så lang tid på hospitalet, når de er færdigbehandlede.
Sådan lyder løftet fra sundhedsborgmester i Københavns Kommune Mogens Lønborg (K), der bebuder en offensiv for at få færdigbehandlede ældre patienter hurtigere ud fra hospitalerne.
En ny opgørelse fra Region Hovedstaden har vist, at der i første halve år i år har været i alt 1.784 færdigbehandlede patienter, som har været indlagt på hospitalerne i tilsammen godt 21.000 dage, mens de ventede på, at deres hjemkommune fremskaffede en plejehjemsplads eller den fornødne hjemmehjælp.
Vil være klassens duks
370 af patienterne var fra København, der som områdets største kommune således også er den kommune, som har suverænt flest færdigbehandlede patienter liggende ude på hospitalerne.
- Vi skal dette problem til livs. Jeg vil godt love, at vi kommer til at ligge markant bedre i statistikken. Vi vil være klassens duks på dette område, siger Mogens Lønborg.
Han henviser til, at Københavns Kommune for nylig har ansat 11 såkaldte udskrivningskoordinatorer, som skal tage hånd om hver eneste af de færdigbehandlede patienter og sikre, at udskrivningsprocessen afkortes. Desuden arbejder man på at få udvidet antallet af rehabiliteringspladser og få opstillet servicemål, som skal presse hele organisation til at gøre noget ved problemet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.