KRONIK: Det har været en lang og sej kamp at sikre borgerne og erhvervslivet adgang til moderne bredbånd via internet i landdistrikterne i Region Midtjylland, skriver en forkæmper, Kaj Møldrup Christensen (S)
MIDTJYLLAND: Undervejs har vi mødt mange forhindringer, problemer og skuffelser, men nu er det tæt på at lykkes, så hele vores region er dækket med muligheder for at bruge bredbånd.
Allerede få måneder efter Region Midtjyllands etablering fra nytår 2006 blev vi opmærksom på problemet med den manglende dækning af vore landdistrikter med moderne bredbånd.
Faktisk var fire af de fem danske kommuner med en dækning på mindre end 85 pct. af samtlige virksomheder og husstande med ADSL-teknikken placeret i regionen. Her var virkelig noget at tage fat på.
Der skulle satses
I sommeren 2006 blev det slået fast, at f.eks. hver femte landmand ikke kunne få bredbånd.
'Det er en meget uholdbar situation', lød meldingen fra landbruget. 'Ligesom andre virksomheder er moderne landbrug nødt til at kunne kommunikere effektivt med omverdenen. Hvis politikerne mener noget alvorligt med deres ønske om at styrke landdistrikerne, så er dette et felt, de må til at kigge nærmere på.'
På hele denne baggrund besluttede vi i Udvalget for Udvikling i Landdistrikter, som jeg var formand for, og en nedsat tænketank under det regionale Vækstforum: Vi vil satse stærkt på at præge udviklingen af den digitale infrastruktur i hele Region Midtjylland, således at den bliver den førende digitale region i Danmark.
En klar betingelse
Derfor fremhæver vi klart og tydeligt i vores første Regionale Udviklingsplan, som de 19 kommuner i regionen har bakket op, følgende:
'Den digitale infrastruktur er lige så vigtig for landdistrikterne som den fysiske infrastruktur. Den digitale infrastruktur er blandt andet af væsentlig betydning for det erhvervsliv, som allerede findes i landdistrikterne, og for at kunne tiltrække nye virksomheder. Den er desuden en forudsætning for, at landdistrikternes indbyggere kan gøre brug af fjern-undervisning, distance-arbejde, telemedicin mv.'
Eller bare fungere som moderne familie, hvor brug af internet til mange formål er en selvfølge – både for børn, unge, vokse – og ældre.
Et rigtigt skridt, men..
I sommeren 2007 kom meldingen fra partier i Folketinget om, at Danmark skal have en 100 pct. dækning med bredbånd hurtigere end de 10 år, som IT- og Telestyrelsen hidtil havde vurderet til horisonten tidsmæssigt.
Kort efter udtalte videnskabsminister Helge Sander (V), at Danmark skal være fuldt digitaliseret senest i 2012. Men vi kunne og ville ikke vente hverken fem eller ni år på at få dækket alle dele af landet med moderne bredbånd, hvilket jeg gjorde Helge Sander opmærksom på. Han lovede at være opmærksom på sagen ved udbud af nye licenser på området.
En politisk aftale fra (foråret) 2007 mellem regeringen, Socialdemokraterne, De Radikale og SF, som sikrede bredbånd inden udgangen af 2010 til ca. 40.000 husstande i de såkaldte yderområder, var et skridt i den rigtige retning. Fordi det hidtil havde været lagt op til, at det først kunne blive i 2012.
Men resultatet var alligevel ikke godt nok. Det blev understreget i en henvendelse til videnskabsminister Helge Sander og de tre andre partier bag forliget, som jeg har sendt sammen med daværende formand for Landdistrikternes Fællesråd, Lone Andersen.
Aftale med skønhedspletter
Vi måtte pege på nogle fæle skønhedspletter i aftalen: Omkring 8.000 husstande i yderområderne bliver ladt i stikken. De vil stadig være afskåret fra en bredbåndsforbindelse – selv i 2010, når resten af landet efter planen er dækket.
Det duede ikke i forhold til:
o De unge, som i forbindelse med deres uddannelse er dybt afhængige af hurtigt og billigt at kunne søge oplysninger via nettet.
o Eller den erhvervsdrivende, der i givet fald end ikke kan handle med kommunen, fordi alle fakturaer til det offentlige skal køre elektronisk.
o Eller landmanden, som de centrale myndigheder i stigende grad kræver, skal hente og udfylde alle sine ansøgninger og skemaer via nettet. Og bruge effektivt bredbånd for at drive et effektivt og moderne landbrug.
o Heller ikke den erhvervsaktive del af den voksne befolkning, for hvem, det er lige så naturligt at bruge nettet, som at se TV. I øvrigt ønsker det offentlige også i højere grad elektronik kontakt med sine borgere bl.a. ved skatte-indberetninger.
o Ej heller folk med hjemmearbejdspladser.
Vi er bogstaveligt talt bekymret for, at de pågældende yderområder ikke bare bliver 'sorte huller' rent elektronisk, men også udviklingsmæssigt. I forvejen har landbefolkningen en række udgifter, der er større end byboernes, blandet andet til transport.
Ny og spændende mulighed
Men pludselig dukkede en spændende mulighed op:
ELRO erhvervede i sommeren 2007 den såkaldte Wimax-licens og forpligtede sig til at dække hele Danmark med bredbånd inden udgangen af 2010. På den baggrund besluttede vi i Udvalget for Udvikling i Landdistrikter at følge op på dette og søge dialog med Elro Erhverv med sigte på udveksling af idér og muligheder for udbredelse af bredbånd til vore landdistrikter.
Forinden var der etableret forbindelse med Dansk Landbrugsrådgivning, hvor man også i flere år har arbejdet aktivt for at få dækket alle landdistrikter med bredbånd med den nødvendige kapacitet. Kontakten resulterede i en forpligtende aftale –med klare mål for Region Midtjylland:
Hurtigere bredbånd til landdistrikterne i regionen
Altså før udgangen af 2010.
o Bedre bredbånd: Der skal være tilstrækelig bredde på bredbåndet til at dække behovet for hurtig og effektiv adgang til internet mv.
o Billigere bredbånd: Det betød, at adgangen til at kræve 75 pct. mere for bredbånd på landet end normalt i byerne ikke ville bliver benyttet.
Samarbejdet indebærer, at SkyLine har fremskyndet udrulning bredbånd i landdistrikter i Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Herning og Viborg kommuner. Nu gælder det Skive Kommune, og straks i begyndelsen af 2009 følger Struer og Lemvig kommuner samt den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Og snart efter den sydligste del af vores store region. Det vil sige, at vi næsten har hele Region Midtjylland dækket med adgang til moderne, trådløst bredbånd, når vi er færdige med at skrive 2008.
Det er vi særdeles tilfreds med, men vi bliver rigtigt glade, når tilbuddet findes for alle interesserede på landet og i byen i alle dele af regionen – og herefter i resten af landet. I hele Danmark har vi brug for levende landdistrikter, og adgang til moderne teknologi er en afgørende betingelse.
Kaj Møldrup Christensen (S), forand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder i Region Midtjylland
Allerede få måneder efter Region Midtjyllands etablering fra nytår 2006 blev vi opmærksom på problemet med den manglende dækning af vore landdistrikter med moderne bredbånd.
Faktisk var fire af de fem danske kommuner med en dækning på mindre end 85 pct. af samtlige virksomheder og husstande med ADSL-teknikken placeret i regionen. Her var virkelig noget at tage fat på.
Der skulle satses
I sommeren 2006 blev det slået fast, at f.eks. hver femte landmand ikke kunne få bredbånd.
'Det er en meget uholdbar situation', lød meldingen fra landbruget. 'Ligesom andre virksomheder er moderne landbrug nødt til at kunne kommunikere effektivt med omverdenen. Hvis politikerne mener noget alvorligt med deres ønske om at styrke landdistrikerne, så er dette et felt, de må til at kigge nærmere på.'
På hele denne baggrund besluttede vi i Udvalget for Udvikling i Landdistrikter, som jeg var formand for, og en nedsat tænketank under det regionale Vækstforum: Vi vil satse stærkt på at præge udviklingen af den digitale infrastruktur i hele Region Midtjylland, således at den bliver den førende digitale region i Danmark.
En klar betingelse
Derfor fremhæver vi klart og tydeligt i vores første Regionale Udviklingsplan, som de 19 kommuner i regionen har bakket op, følgende:
'Den digitale infrastruktur er lige så vigtig for landdistrikterne som den fysiske infrastruktur. Den digitale infrastruktur er blandt andet af væsentlig betydning for det erhvervsliv, som allerede findes i landdistrikterne, og for at kunne tiltrække nye virksomheder. Den er desuden en forudsætning for, at landdistrikternes indbyggere kan gøre brug af fjern-undervisning, distance-arbejde, telemedicin mv.'
Eller bare fungere som moderne familie, hvor brug af internet til mange formål er en selvfølge – både for børn, unge, vokse – og ældre.
Et rigtigt skridt, men..
I sommeren 2007 kom meldingen fra partier i Folketinget om, at Danmark skal have en 100 pct. dækning med bredbånd hurtigere end de 10 år, som IT- og Telestyrelsen hidtil havde vurderet til horisonten tidsmæssigt.
Kort efter udtalte videnskabsminister Helge Sander (V), at Danmark skal være fuldt digitaliseret senest i 2012. Men vi kunne og ville ikke vente hverken fem eller ni år på at få dækket alle dele af landet med moderne bredbånd, hvilket jeg gjorde Helge Sander opmærksom på. Han lovede at være opmærksom på sagen ved udbud af nye licenser på området.
En politisk aftale fra (foråret) 2007 mellem regeringen, Socialdemokraterne, De Radikale og SF, som sikrede bredbånd inden udgangen af 2010 til ca. 40.000 husstande i de såkaldte yderområder, var et skridt i den rigtige retning. Fordi det hidtil havde været lagt op til, at det først kunne blive i 2012.
Men resultatet var alligevel ikke godt nok. Det blev understreget i en henvendelse til videnskabsminister Helge Sander og de tre andre partier bag forliget, som jeg har sendt sammen med daværende formand for Landdistrikternes Fællesråd, Lone Andersen.
Aftale med skønhedspletter
Vi måtte pege på nogle fæle skønhedspletter i aftalen: Omkring 8.000 husstande i yderområderne bliver ladt i stikken. De vil stadig være afskåret fra en bredbåndsforbindelse – selv i 2010, når resten af landet efter planen er dækket.
Det duede ikke i forhold til:
o De unge, som i forbindelse med deres uddannelse er dybt afhængige af hurtigt og billigt at kunne søge oplysninger via nettet.
o Eller den erhvervsdrivende, der i givet fald end ikke kan handle med kommunen, fordi alle fakturaer til det offentlige skal køre elektronisk.
o Eller landmanden, som de centrale myndigheder i stigende grad kræver, skal hente og udfylde alle sine ansøgninger og skemaer via nettet. Og bruge effektivt bredbånd for at drive et effektivt og moderne landbrug.
o Heller ikke den erhvervsaktive del af den voksne befolkning, for hvem, det er lige så naturligt at bruge nettet, som at se TV. I øvrigt ønsker det offentlige også i højere grad elektronik kontakt med sine borgere bl.a. ved skatte-indberetninger.
o Ej heller folk med hjemmearbejdspladser.
Vi er bogstaveligt talt bekymret for, at de pågældende yderområder ikke bare bliver 'sorte huller' rent elektronisk, men også udviklingsmæssigt. I forvejen har landbefolkningen en række udgifter, der er større end byboernes, blandet andet til transport.
Ny og spændende mulighed
Men pludselig dukkede en spændende mulighed op:
ELRO erhvervede i sommeren 2007 den såkaldte Wimax-licens og forpligtede sig til at dække hele Danmark med bredbånd inden udgangen af 2010. På den baggrund besluttede vi i Udvalget for Udvikling i Landdistrikter at følge op på dette og søge dialog med Elro Erhverv med sigte på udveksling af idér og muligheder for udbredelse af bredbånd til vore landdistrikter.
Forinden var der etableret forbindelse med Dansk Landbrugsrådgivning, hvor man også i flere år har arbejdet aktivt for at få dækket alle landdistrikter med bredbånd med den nødvendige kapacitet. Kontakten resulterede i en forpligtende aftale –med klare mål for Region Midtjylland:
Hurtigere bredbånd til landdistrikterne i regionen
Altså før udgangen af 2010.
o Bedre bredbånd: Der skal være tilstrækelig bredde på bredbåndet til at dække behovet for hurtig og effektiv adgang til internet mv.
o Billigere bredbånd: Det betød, at adgangen til at kræve 75 pct. mere for bredbånd på landet end normalt i byerne ikke ville bliver benyttet.
Samarbejdet indebærer, at SkyLine har fremskyndet udrulning bredbånd i landdistrikter i Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Herning og Viborg kommuner. Nu gælder det Skive Kommune, og straks i begyndelsen af 2009 følger Struer og Lemvig kommuner samt den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Og snart efter den sydligste del af vores store region. Det vil sige, at vi næsten har hele Region Midtjylland dækket med adgang til moderne, trådløst bredbånd, når vi er færdige med at skrive 2008.
Det er vi særdeles tilfreds med, men vi bliver rigtigt glade, når tilbuddet findes for alle interesserede på landet og i byen i alle dele af regionen – og herefter i resten af landet. I hele Danmark har vi brug for levende landdistrikter, og adgang til moderne teknologi er en afgørende betingelse.
Kaj Møldrup Christensen (S), forand for Panel for Udvikling i Landdistrikter og Fiskeriområder i Region Midtjylland
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
