Regeringen er tirsdag kommet med en ny handlingsplan mod antisemitisme i Danmark. Det sker, efter at justitsminister Peter Hummelgaard (S) i september netop varslede, at der skulle komme en opdateret handlingsplan.
Den nye handlingsplan skal gælde i 2026-2029 og indeholder i alt 17 tiltag, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Der er afsat 120 mio. kr. frem mod 2030.
Der skal fremover eksempelvis udpeges en såkaldt antisemitismekoordinator til skole- og ungdomsuddannelsesområdet. Personen skal blandt andet formidle viden om "antisemitisme og jødisk liv i Danmark" til skoler og institutioner, står der i handlingsplanen.
- Vi har behov for at gøre endnu mere, når det handler om oplysning og uddannelse af vores børn og unge, som skal vide, hvorfor danske jøder ikke skal holdes ansvarlige for, hvad der foregår af konflikter i Mellemøsten, siger Hummelgaard.
København har allerede egen handleplan
Københavns Kommune har tidligere bestilt to rapporter for at afdække, hvordan henholdsvis jøder og muslimer oplever at færdes i det offentlige rum i forlængelse af konflikten i Gaza og terrorangrebet 7. oktober.
Her viste rapporten, at offentlig transport beskrives af muslimske kvinder som særligt ubehagelig og utryg at befinde sig i. Mange unge tør ikke udtrykke deres holdninger og meninger af frygt for konsekvenserne. Mange jøder gemmer deres jødiske identitet væk og føler sig udenfor fællesskaberne på arbejdspladsen og på skolerne. Og som jøde føles det ikke længere trygt at opholde sig på Nørrebro.
De to rapporter var bestilt af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune og indeholdt en række konkrete anbefalinger til kommunale indsatser.
Det drejede sig blandt andet om en mere aktiv indsats med at skabe dialog mellem parterne eller ude på skoler og kultur- og idrætsinstitutioner samt støtte til skolerne og uddannelsesinstitutionernes mulighed for at undervise i kultur- og religionshistorie.
- Vi skal som kommune tage ansvar for, at de, der skal håndtere konflikterne ude på skolerne og institutionerne, føler, at de har de rette kompetencer og materialer. Det kan både være opkvalificering, men også at vi skal udvikle nye værktøjer eller undervisningsmateriale, udtalte Louise Theilade Thomsen (V), der var fungerende beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, da rapporterne blev publiceret, til Kommunen.dk.
Borgerrepræsentationen i København vedtog i sommer en handleplan mod racisme og diskrimination i folkeskolen med udgangspunkt i kommunens egen rapport.
Tidligere handleplan udløber
Den eksisterende handlingsplan på landsniveau udløber ved årsskiftet, og den nye indeholder en lang række af de nuværende tiltag. For eksempel skal politiets bevogtningsopgaver ved jødiske bygninger og institutioner i København fortsætte.
Det Jødiske Samfund og en række ministerier har været involveret i processen omkring handlingsplanen.
Et nyt tiltag er oprettelsen af Weinberger Instituttet - Center mod Antisemitiske Hadforbrydelser. Det skal blandt andet "sikre systematisk overvågning, dokumentation og anmeldelse af strafbare ytringer og handlinger af antisemitisk karakter".
En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra september viser, at langt størstedelen af danske jøder oplever utryghed og diskrimination. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af svar fra 465 danske jøder og er den største af sin slags siden 1973.
Den viser blandt andet, at utrygheden for danske jøder tilsyneladende er steget, siden Hamas angreb Israel 7. oktober 2023, og Israel efterfølgende intensiverede angreb ind i Gaza.
esl/ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
