FOLKETINGET: Folketingets Socialudvalg har kaldt socialminister Benedikte Kiær (K) i samråd om de planlagte ændringer i reglerne for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Som et element i genopretningspakken vil regeringen og Dansk Folkeparti indføre et loft på 231.000 kr.
Udvalget har bedt socialministeren om at redegøre for konsekvenserne af at ændre i reglerne om tabt arbejdsfortjeneste, for mulighederne for familier med handicappede børn for fremover at kunne passe deres egne børn, frem for at der skal iværksættes andre tilbud til børnene og deres familier.
Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for konsekvenserne af de planlagte ændringer i reglerne om tabt arbejdsfortjeneste for andre tilbud til handicappede børn, herunder om de vil medføre behov for øget kapacitet, og hvordan de vil påvirke ventelisterne til f.eks. døgntilbud, specialbørnehaver mv., og hvilke merudgifter kommunerne forventes at få i den forbindelse.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).
Samrådet finder sted mandag 14. juni kl. 10. Det vil senere kunne ses på Folketings-TV, men det er endnu ikke programsat.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.