
Dansk Folkepartis egen hjemmeside er ikke helt opdateret på alle undersider, men ellers er 'udrensningen' af partiets triplemandater efter FV15 nu ført til ende. Alle syv har nu 'kun' dobbeltmandater, til gengæld har deres afløsere tilført fem nye dobbeltmandater.
Syv af de nye DF-folketingsmedlemmer sad i forvejen i både byråd og regionsråd, og da partiet ikke tillader det triplemandat, som et folketingsmedlemskab oveni ville medføre, har de måttet vælge fra.
Fem af de syv valgte et regionsrådsmedlemskab fra, de to sidste skippede et byrådsmedlemskab. Alle de fravalgte regionsrådsmedlemskaber er blevet erstattet af suppleanter, der i forvejen var byrådsmedlemmer. Resultatet af øvelsen er altså blevet fem nye dobbeltmandater.
De syv nye folketingsmedlemmer, hvis valg udløste rokaderne, er:
- Marlene Harpsøe (Helsingør Byråd ÷ Regionsråd Hovedstaden)
- Kenneth Kristensen Berth (Vallensbæk Byråd ÷ Regionsråd Hovedstaden)
- Peter Kofod Poulsen (Haderslev Byråd ÷ Regionsråd Syddanmark)
- Susanne Eilersen (Fredericia Byråd ÷ Regionsråd Syddanmark)
- Henrik Brodersen (Slagelse Byråd ÷ Regionsråd Sjælland)
- Jeppe Jakobsen (Regionsråd Sjælland ÷ Kalundborg Byråd)
- Karina Due (Regionsråd Midtjylland ÷ Silkeborg Byråd)
Deres afløsere i regionsrådene hhv. byrådene er i samme rækkefølge:
- Katrine Vendelboe Dencker (Helsingør Byråd + Regionsråd Hovedstaden)
- Morten Dreyer (Dragør Byråd + Regionsråd Hovedstaden)
- Bjarne Jensen (Billund Byråd + Regionsråd Syddanmark)
- Søren Mortensen (Kolding Byråd + Regionsråd Syddanmark)
- Kim Errebo (Vordingborg Byråd + Regionsråd Sjælland)
- Peer Justesen (+ Kalundborg Byråd)
- Kuno Danielsen (+ Silkeborg Byråd)
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.