Ny rapport udpeger de allervigtigste barrierer for, at kommunerne for alvor kan få gang i CO2-reduktion. Viser Folketinget vejen, skal kommunerne nok følge med, hedder det
Af Knud Abildtrup
Rapporten - Kommunebarrierekataloget - vurderer efter en interviewrunde i 12 kommuner, at de væsentligste klimaindsatsområder er:
* El og varme
* Bolig og bebyggelse
* Transport
* Borgerinddragelse
* Viden og kommunikation
Sværere at få dispensation
Dispensationsmulighederne fra den kollektive varmeforsyning kan differentieres, så der kun gives dispensation, hvis en anden varmeforsyning
reelt er CO2-besparende. Det vil kræve en ændring af varmeforsyningslovens tilslutningsbestemmelser.
Skærpet lov om renovering
Kommunerne peger på at skærpe lovgivningen for renovering af den eksisterende bygningsmasse. Bygningsreglementet og energirammen er værktøj, som bør skærpes for at reducere energiforbruget. Fremskyndes bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri med ca. fem år, vil det medføre store CO2-besparelser.
Centralt i planproces
Kommunerne har i mange tilfælde i forbindelse med klimaudfordringen løftet Agenda 21-arbejdet op til en mere central placering i den kommunale planproces
og i forhold til borgerinddragelse og -dialog. Der er behov for, at der i planloven indarbejdes en tydeligere kobling mellem klima og Agenda 21-arbejdet.
Bedre transportplanlægning
Kommunerne oplever, at der ikke er tilstrækkelig god planlægning mellem forskellige kollektive transportformer. De efterlyser også erfaringsudveksling omkring trafik herunder busbaner, cykelfremkommelighed m.v. Kommunerne ser gerne, at f.eks. en p-afgift bliver en kommunal indtægtskilde til brug for klimaarbejdet.
CO2-reduktion i landbruget kræver lov
Hvis kommunerne skal sætte krav til landbruget om CO2-reduktioner, savnes lovgivning, der udsteder konkrete retningslinier for, hvilke tiltag landbruget
skal gennemføre. Gældende lovgivning indeholder ikke muligheder for at pålægge landbruget CO2-forpligtelser.
Professionel kommunikation
Der er et stort behov for professionel bistand til kommunikation og dialog med alle lokale interessenter - også håndværkere og entreprenører.
Borgerinddragelse kan sammenfattes til at handle om ’vedkommende viden’, ’nemme adfærdsændringer’ og ’økonomisk incitament’. Erfaringerne fra kampagnen '1 ton mindre' bør videregives til kommunerne.
Økonomi og ledelse
I de kommuner, hvor ledelsen har givet klima topprioritet og samlet en handlingskompetent gruppe omkring sig, lykkes det i højere at skabe resultater. Andre kommuner er mere tilbageholdende, fordi man frygter at regeringens prioriteringer ændrer sig.
Kataloget hedder officielt 'Rapport vedrørende kommunernes barriereopfattelse for implementering af CO2 reducerende tiltag' og er udarbejdet af Grontmij/Carl Bro.
Rapporten - Kommunebarrierekataloget - vurderer efter en interviewrunde i 12 kommuner, at de væsentligste klimaindsatsområder er:
* El og varme
* Bolig og bebyggelse
* Transport
* Borgerinddragelse
* Viden og kommunikation
Sværere at få dispensation
Dispensationsmulighederne fra den kollektive varmeforsyning kan differentieres, så der kun gives dispensation, hvis en anden varmeforsyning
reelt er CO2-besparende. Det vil kræve en ændring af varmeforsyningslovens tilslutningsbestemmelser.
Skærpet lov om renovering
Kommunerne peger på at skærpe lovgivningen for renovering af den eksisterende bygningsmasse. Bygningsreglementet og energirammen er værktøj, som bør skærpes for at reducere energiforbruget. Fremskyndes bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri med ca. fem år, vil det medføre store CO2-besparelser.
Centralt i planproces
Kommunerne har i mange tilfælde i forbindelse med klimaudfordringen løftet Agenda 21-arbejdet op til en mere central placering i den kommunale planproces
og i forhold til borgerinddragelse og -dialog. Der er behov for, at der i planloven indarbejdes en tydeligere kobling mellem klima og Agenda 21-arbejdet.
Bedre transportplanlægning
Kommunerne oplever, at der ikke er tilstrækkelig god planlægning mellem forskellige kollektive transportformer. De efterlyser også erfaringsudveksling omkring trafik herunder busbaner, cykelfremkommelighed m.v. Kommunerne ser gerne, at f.eks. en p-afgift bliver en kommunal indtægtskilde til brug for klimaarbejdet.
CO2-reduktion i landbruget kræver lov
Hvis kommunerne skal sætte krav til landbruget om CO2-reduktioner, savnes lovgivning, der udsteder konkrete retningslinier for, hvilke tiltag landbruget
skal gennemføre. Gældende lovgivning indeholder ikke muligheder for at pålægge landbruget CO2-forpligtelser.
Professionel kommunikation
Der er et stort behov for professionel bistand til kommunikation og dialog med alle lokale interessenter - også håndværkere og entreprenører.
Borgerinddragelse kan sammenfattes til at handle om ’vedkommende viden’, ’nemme adfærdsændringer’ og ’økonomisk incitament’. Erfaringerne fra kampagnen '1 ton mindre' bør videregives til kommunerne.
Økonomi og ledelse
I de kommuner, hvor ledelsen har givet klima topprioritet og samlet en handlingskompetent gruppe omkring sig, lykkes det i højere at skabe resultater. Andre kommuner er mere tilbageholdende, fordi man frygter at regeringens prioriteringer ændrer sig.
Kataloget hedder officielt 'Rapport vedrørende kommunernes barriereopfattelse for implementering af CO2 reducerende tiltag' og er udarbejdet af Grontmij/Carl Bro.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
