Sygehusplan værre end frygtet

Set med landdistrikternes øjne står ekspertudvalgets sygehusplan til dumpekarakter, fordi den lukker mere end halvdelen af de akutte modtagelser på landets sygehuse.

Ud fra de rammer, som er udstukket i kommissoriet, kunne man på forhånd frygte, at ekspertpanelet ikke vægtede afstandene i udkantsområder højt nok, selv om udenlandske ekspertundersøgelser viser, at lange afstande til akutmodtagelser koster menneskeliv.

Samtidig er der i regionernes aftaler om ambulanceberedskabet ikke ambulancer nok med udstyr og personale til den præhospitale indsats, som kan kompensere for lange afstande. Desuden er skadesklinikker og helikoptere ikke planlagt i et omfang, så de kan erstatte en akutmodtagelse.

For lang ventetid
Kravet fra Landdistrikternes Fællesråd er derfor, at akutmodtagelsernes placering i større grad skal tage
hensyn til de mennesker, der bor i udkantsområder.
Regeringens vigtigste opgave må herefter være at nedsætte et ekspertudvalg, som indenfor et halvt år kommer med en detaljeret plan for det samlede akutberedskab.

Jeg har noteret mig, at ekspertudvalgets rapport kun ganske let beskæftiger sig med præhospitalsbehandlingen og akutberedskabet i forhold til de mennesker, der får langt til sygehusenes akutmodtagelse. Det er ikke acceptabelt.

Regeringen har tidligere udtalt, at ambulancer – under normale omstændigheder – skal være fremme ved patienten inden 15 minutter. Senest har sundhedsministeren dog sagt, at ingen skal vente mere end 15 minutter. Det sker imidlertid alt for ofte i dag, især i udkantsområder, hvor ventetiden kan være langt over 30 minutter.

Manden med det smadrede ben
Derfor skal planen for akutberedskabet opgraderes og sættes i gang, før regionerne begynder at
overveje at lukke sygehuse med akutmodtagelser. Hvis de to ting blot skal ske sideløbende, får vi
aldrig udbygget et tilfredsstillende akutberedskab i landdistrikterne og yderområderne.

Vi står reelt med en hospitalsrapport, der er løsrevet fra helheden. Den forholder sig ikke til de geografiske afstande, eller om de mennesker, der lades i stikken ved sygehuslukninger, har et brugbart alternativ. Den forholder sig ikke til vejnettet og mangler i
infrastrukturen. Af de grunde glæder det mig, at der er flere landspolitikere og partier, som er modstandere af rapportens indstillinger.

Det her handler om tryghed for folk i vores landdistrikter, det handler om basale rammevilkår for
tilværelsen i yderområder. Det kan godt være, at den politiske aftale fra 2006, siger at 'kvalitet om nødvendigt må gå forud for nærhed', men sig dét til den mand, der ligger med et smadret ben under et anker på havnen i Thyborøn. Eller sig det til manden med blodproppen og kvinden, der har behov for et akut kejsersnit. For dem kan mere end halvanden
time på landevejen til nærmeste hospital i fremtiden få fatale konsekvenser!

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd