
SYDDJURS: Direktør i Syddjurs Kommune siden kommunesammenlægningen i 2007 Poul Møller træder nu efter 20 år som direktør og 40 år som leder tilbage fra direktørjobbet, oplyser kommunen. Det sker den 1. august, hvorefter han dog fortsat vil være tilknyttet kommunens Erhvervsafdeling som konsulent.
Poul Møller har været med til at forme den kommunale organisation, som Syddjurs Kommune er i dag, lyder det fra kommunen, hvor han i dag har ansvar for både Teknik og Miljø samt Kultur og Borger. Tidligere har han også været direktør for Børn og Læring.
- Det har været et privilegium at være med til at udvikle vores kommune i så mange år. Både sammen med direktionen, vores kollegaer, de skiftende byråd, men også sammen med alle vores samarbejdspartnere omkring os. Nu er jeg dog 65 år, og selv om jeg fortsat har masser af kræfter, har jeg haft lyst til at skifte gear og prøve noget nyt, siger Poul Møller.
Som konsulent for kommunens tværgående erhvervsenhed vil han fremover komme til at varetage en række større erhvevsprojekter for kommunen, bl.a. kontakt til samarbejdspartnere og investorer.
Poul Møller er oprindeligt uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium i 1982. I 1985 blev han leder af ungdomsskolen i Midtdjurs Kommune og herefter har han varetaget en række forskellige lederstillinger på Djursland, blandt andet som leder af Kolind Skole, før han blev Børne og kulturchef i Grenå Kommune i 2000. I 2002 blev han direktør i Midtdjurs Kommune og siden har han været direktør med en række forskellige referenceområder frem til dag.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.