SYDDANMARK: Efter en toårig forsøgsordning med socialsygeplejersker på Odense Universitetshospital, OUH, udrulles ordningen nu til hele Region Syddanmark. Efter succes med to sygeplejersker med fokus på socialt udsatte opretter regionen permanent otte stillinger til indsatsen, skriver Fyens Stiftstidende.
Socialsygeplejerskerne skal hjælpe socialt udsatte med i højere grad at gennemføre deres behandlingsforløb. I forsøget har de bistået patienter med kontakt til blandt andet kommuner, bosteder og misbrugscentre, deltage ved opfølgende eller længere behandlingsforløb, samt hjælpe med rent og tørt tøj, hvis det har været nødvendigt.
I evalueringen af projektet udtaler en hjemløs mand, der har haft nytte af forsøgsordningen, at det har hjulpet ham med en støtte og en, han har kunnet ringe til. Socialsygeplejerskerne har primært hjulpet i form af pårørendefunktion, rådgivning, koordinering, patientomsorg og abstinensbehandling.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.