Udsat for lokkedue:
Svend Lings er igen sigtet for at bistå ved selvmord

KORT NYT6. AUG 2020 9.45

Den pensionerede læge Svend Lings er igen blevet sigtet for at assistere ved selvmord, oplyser han til Ritzau. Lings blev sidste år idømt 60 dages betinget fængsel i Højesteret for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg. Svend Lings fortæller, at han er blevet offer for en lokkedue.

En person ved navn 'Katrine' har skrevet til ham, at en 87-årig mand i hendes familie er uhelbredeligt syg med kræft og plaget af smerter. Hun vil derfor have ham til at sende en liste over medicin, som kan bruges til selvmord. Svend Lings sendte en vedhæftet vejledning, men henvendelsen var en fælde. Efterfølgende er han nemlig blevet kontaktet af politiet, som har rejst sigtelse mod ham

- I går fik jeg besøg af to flinke kriminalbetjente, der fortalte, at historien var opspind, men at 'Katrine' havde anmeldt mig til Midtjyllands Politi, som nu har rejst sigtelse for overtrædelse af straffeloven, fortæller Svend Lings.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job