dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Superregion, sundhedsråd og sygemelding

SKET I UGEN Regeringen kom op med sin egen, helt fjerde model for strukturen i fremtidens sundhedsvæsen.
20. SEP 2024 11.50

Før sommerferien kom kommissionen med det uendelige navn – Sundhedsstrukturkommissionen – med sine tre bud på, hvordan det danske sundhedsvæsen skal se ud i fremtiden. I to af modellerne blev de fem regioner helt nedlagt, og i den tredje overtog kommunerne en del af regionernes opgaver.

Her tre måneder senere præsenterede regeringen så onsdag sit eget sundhedsudspil, og det blev hverken en dreng, en pige eller tvillinger – men noget helt fjerde: To regioner lægges sammen til én superregion, og de øvrige fire regioner får lov at fortsætte med lidt ændret opgavefordeling.

Endvidere skubber udspillet et ekstra administrativt led ind i form af 17 sundhedsråd, der bliver en slags bindeled mellem kommuner og regioner. Udspillet fik KL til at udtrykke bekymring for centralisering. Også regionerne og Danske Patienter gav deres besyv med om udspillet, mens der allerede samme dag meldte sig to kandidater til at lede den nye storregion. 

I boldgaden for navne bød ugen på lidt af hvert: Danmarks kommende EU-kommissær blev indstillet til at få sin højt ønskede energiportefølje, Bornholms borgmester reagerede prompte på pludselige synsforstyrrelser og blev sygemeldt, mens Holstebro fandt sin nye kommunaldirektør i nabokommunen, Slagelse måtte sige farvel til en centerchef, og socialchefen i Aabenraa er ude af det lokale handicapråd.

Budgetaftalerne lander som perler på en snor. I denne uge beskrev vi Lemvig, Varde, Ikast-Brande, Frederikshavn, Hillerød med en enkelt fortrudt underskrift, Gribskov, Tårnby, Vallensbæk, Gentofte, Odder, Egedal, Faaborg-Midtfyn, Aarhus, Odense og Kerteminde - samt regionerne Syddanmark og Nordjylland. Se alle omtalte budgetter her.

Undervejs fik Fanø endnu en hjælpende hånd, efter at øens status som selvstændig kommune er sat under pres. I næsten samme åndedrag lovede regeringen at se på en permanent ændring af det komplicerede og altid udskældte udligningssystem. En stribe af regionernes aktiviteter ud over sundhedsopgaver bliver også sat til debat af samme regering.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/superregion-sundhedsraad-og-sygemelding

GDPR