dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sundhedsstyrelsen: Alle over 18 år inviteres til tredje stik

KORT NYT
25. NOV 2021 13.50

Alle over 18 år anbefales at blive tilbudt revaccination mod covid-19. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse. Anbefalingen kommer, efter at særligt sårbare og ældre i noget tid allerede er blevet tilbudt revaccination. Det kendes også som det tredje vaccinationsstik.

Tilbuddet om revaccination henvender sig til de personer, som har fået to stik med vaccine og derved er færdigvaccinerede mod covid-19. Indtil videre har de færdigvaccinerede, som har fået tilbud om revaccination, skullet vente seks måneder efter andet stik, før de har fået tilbudt det tredje.

Med Sundhedsstyrelsens anbefaling vil alle over 18 år nu blive inviteret til et tredje stik seks måneder efter andet stik. Invitationen vil komme som besked i e-Boks eller med brev. Herefter skal der bookes tid på vacciner.dk. Det er også muligt at ringe til den regionale hotline og booke tid. Indtil videre er mere end 650.000 borgere i Danmark revaccineret. Det svarer til 11,2 pct. af den samlede befolkning.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sundhedsstyrelsen-alle-over-18-aar-inviteres-til-tredje-stik

GDPR