Styrelse ophæver påbud for Fangelvej-bosted

KORT NYT27. FEB 2020 12.50

ODENSE: Der er nu godt nyt til beboere og pårørende på botilbuddet på Fangelvej i den sydlige del af Odense. Efter en stor indsats har stedet nu fået ophævet det påbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed, STPS, gav dem i efteråret 2019, skriver TV2 Fyn.

STPS skriver blandt andet, 'at behandlingsstedet havde gjort en stor indsats og havde arbejdet målrettet med de uopfyldte målepunkter for at imødekomme påbuddet, og at næsten alle målepunkter var opfyldt'. 

Botilbuddet Fangelvej fik hård kritik i efteråret, hvor en kvindelig beboer formentlig døde af medicinforgiftning efter et kritisabelt forløb, hvor ingen reagerede, selvom kvinden udviste flere klare tegn på medicinforgiftning. Fire medarbejdere mistede deres job, og yderligere otte fik en skriftlig advarsel, men efterfølgende afslørede TV 2 Fyn, at flere centrale personer tilbageholdte oplysninger om et ledelsesmæssigt svigt. Det kostede en mellemleder jobbet. 

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt