dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Struer får halvanden mio. fra Aarhus 2017

KORT NYT
5. JAN 2015 14.48

STRUER: Struer Kommune blev i første omgang bevilget 250.000 kr. i sommeren 2014 med mulighed for at modtage yderligere støtte, når finansloven blev forhandlet på plads i efteråret 2014. Nu er kommunens bud på en række kulturturismeprojekter blevet udvalgt sammen med 43 andre projekter i Region Midtjylland, og derfor fik Struer lige før nytår tilsagn om yderligere 1,25 mio. kr. i støtte frem mod 2017.

Struer bidrager med ca. 400.000 kr. til Aarhus 2017. Alle midtjyske kommuner bidrager med et beløb i forhold til indbyggertallet, og kommunerne er blevet lovet at få minimum samme beløb retur, som de har skudt i projektet.

- Det er da super dejligt, at det europæiske kulturhovedstadsprojekt får afsmittende effekt i hele regionen. Nu er det vores opgave at gentænke lyden af kultur, turisme, uddannelse og erhverv. Temaet for Aarhus 2017 er 'gentænk/rethink', hvilket passer perfekt sammen med Lydens By og vores indsats for at gentænke Struers DNA ind i alle drifts- og udviklingsopgaver de kommende år, siger infocenterchef Carsten Hother Jensen, der er repræsentant i den regionale styregruppe for Aarhus 2017.

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/struer-faar-halvanden-mio-fra-aarhus-2017

GDPR