dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Struer får lydlogo efter borgerafstemning

Struer er Lydens By og derfor har byen nu efter en borgerafstemning på Facebook fået et lydlogo

STRUER: Lydens By. Hvis du ikke lige ved det, så er det Struer, der er Lydens By, og nu har byen, hvis slogan er ‘Tæt på mennesker, teknologi og natur' også fået sit eget lydlogo, der netop lægger sig tæt op ad sloganet. 

- I lydlogoet kan man høre lyde fra havnen hvor naturen møder kulturen. Samtidig signalerer den rolige og varme guitar dimensionen ‘tæt på mennesket' som en naturlig del af Struer. Der er fokus på natur, harmoni og nære relationer, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Lydlogoet er blevet til efter involvering af borgerne på facebook, hvor omkring 40 forskellige bud på lyden af Struer, indgik i arbejdet. Disse input gik videre til en Struergruppe bredt repræsenteret, fra kulturlivet, handelslivet og erhvervslivet og borgere. Gruppen gav hver deres vinkler på lydlogoet.

40 blev til tre
Dansk Lyddesign udarbejdede på baggrund af dette input, fem forskellige lydlogoer, som gruppen herefter barberede ned til tre - de tre der var i afstemningen.

Efter omkring 200 stemmer vandt logoet med 46 procent af stemmerne.

Afstemningen har på facebookgruppen Struer nyheder genereret dobbelt så mange kommentarer, som debatten om Struer Kommunes store besparelse i forbindelse med budgetforliget.

Lydlogoet vil ifølge kommunen blive brugt i passende sammenhænge, som ventelinjer på telefoner, baggrundsmusik til videoer og lign.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/struer-faar-lydlogo-efter-borgerafstemning

GDPR