Strømsvigt gav kulde på plejehjem – sundhedschef peger på behov for nødgeneratorer

BORNHOLM: Det er nok næppe hverdagskost i januar, at frokosten på et plejecenter bliver tilberedt på grillen. Ikke desto mindre var det virkeligheden flere steder på Bornholm onsdag, da et omfattende strømsvigt i fire timer efterlod øen uden el og tvang kommunens plejecentre og bosteder til at tage nødberedskabet i brug. 

Ifølge sundhedschef i Bornholms Regionskommune Louise Juel Pedersen blev kommunens beredskabsplan for forsyningssvigt hurtigt aktiveret.

Kommunen havde allerede forberedt en række praktiske løsninger målrettet sårbare borgere. Der var blandt andet sikret adgang til mad og vand. Plejecentre, botilbud og hjemmeplejeteams havde desuden beredskabskasser med pandelamper, lygter og FM-radioer, som ifølge sundhedschefen blev taget i brug. 

Desuden blev indsatsen suppleret af såkaldte action cards, der hænger på plejecentre, botilbud og i hjemmeplejen. De beskriver konkret, hvordan medarbejdere skal prioritere indsatsen over for sårbare borgere, hvis strømmen forsvinder i længere tid.

Strømsvigtet gav altså kommunen en mulighed for at teste beredskabet i praksis – i en situation, der vel at mærke viste sig ikke at være farlig, men hvor det ikke var givet på forhånd.

- Vi vidste jo ikke, hvor længe det ville vare, eller om det kunne udvikle sig. Først bagefter kan man sige, at det var ufarligt. Derfor var det en vigtig afprøvning af, om alt det, vi har planlagt, fungerer i virkeligheden, siger Louise Juel Pedersen til DK Nyt. 

Flere opmærksomhedspunkter

Selv om den samlede vurdering lyder, at beredskabet bestod, og at meget forløb efter planen, har hændelsen også peget på flere konkrete opmærksomhedspunkter. Ét af dem er nødgeneratorer. Ikke alle plejecentre og botilbud har nødstrøm, og selv om problemstillingen var kendt på forhånd, blev konsekvenserne tydelige, da temperaturen begyndte at falde i flere bygninger.

- Det er midt i januar, og der var steder, hvor man begyndte at kunne mærke kulden. Det er noget, vi skal se nærmere på – både om der er nødgeneratorer de rigtige steder, og om de fungerer optimalt, siger sundhedschefen.

Derudover har kommunen taget en anden vigtig læring med: Strømafbrydelsen fik nemlig hurtigt afledte konsekvenser for en række andre kritiske funktioner. Blandt andet var nødkaldet udfordret i en periode, og både mobil- og datanet var så belastede, at kommunikationen blev vanskelig. Samtidig oplevede enkelte steder at miste vandforsyningen.

Ifølge sundhedschefen blev det dermed tydeligt, at et strømsvigt ikke kun handler om manglende el, men også rammer en række andre systemer på samme tid. 

Hurtigere information til borgerne 

Ifølge Louise Juel Pedersen har hændelsen også allerede givet anledning til, at kommunen har lavet ændringer i sit beredskab. Mere konkret har den justeret tidskadence for information til både borgere og pårørende.

- Det er for sent først at gå ud med information efter tre timer. Vi skal kommunikere tidligere for at skabe ro. Det er ikke, fordi folk ikke kan klare sig uden en besked, men tidlig information er med til at skabe tryghed. Det er en af de vigtige læringer, vi tager med os.

Overordnet vurderer sundhedschefen dog, at kommunen nåede alle borgere under strømsvigtet, om end enkelte indsatser blev forsinket som følge af omlægningen af driften.

Afbrydelsen var dog for kort til, at kritiske situationer opstod.

- Men vi skulle ikke have været meget længere, før vi kunne være blevet udfordret på eksempelvis medicinpumper. Men i de fire timer fungerede beredskabet, og det giver os et solidt grundlag for den videre evaluering, siger Louise Juel Pedersen.