Storforbrugere af velfærdsydelser er ofte børn af storforbrugere

Børn af forældre, som er storforbrugere af velfærdsydelser, er oftere selv i risiko for at blive storforbrugere af ydelserne, viser et nyt dansk studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.  

Forskere har på baggrund af registerdata fra 2,1 millioner borgere undersøgt, om forbrug af ydelser i forbindelse med dårligt fysisk eller psykisk helbred, overførselsindkomster, kriminalitet og involvering af sociale myndigheder overføres inden for familier på tværs af generationer. Storforbrugerne har forskerne opgjort som de top fem pct., der bruger ydelserne mest.  

Påvirkning gennem tre generationer 

Med udgangspunkt i én generation (G2), som udgøres af 636.385 personer født i Danmark mellem 1974 og 1984, konkluderer studiet, at der altså er en sammenhæng mellem deres forbrug af velfærdsydelser og deres forældres (G1). Børn af G1-forældre, som var storforbrugere af ydelser, var i højere risiko for selv at være storforbrugere af ydelser. 

Da den yngste generation, G3, er for unge til at have modtaget ydelser relateret til kriminalitet, indlæggelse og overførselsindkomster, har forskerne her anvendt en indikator, der går på sociale myndigheders involvering i forhold til barnet.

Der er generelt få tilfælde af sociale myndigheders involvering, men studiet viser en næsten fire gange større sandsynlighed for, at børn af G2-forældre, der er storforbrugere af velfærdsydelser, dukker op i de sociale myndigheders sagsakter, end børn med forældre, der ikke er i de top fem pct. 

Uddannelse som dæmpende faktor

Forskerne fandt også en sammenhæng mellem den ældste og den yngste generation, hvor G1-bedsteforældre, der er storforbrugere af forskellige velfærdsydelser, har større sandsynlighed for, at deres G3-børnebørn har en socialsag hos myndighederne.

Studiet har yderligere fundet indikationer på, at uddannelse kan være en dæmpende faktor i de statistiske sammenhænge mellem generationerne.

Det viser sig, at G2-forældre, der har gennemført en ungdomsuddannelse, i mindre grad har børnesager hos de sociale myndigheder, selvom deres egne G1-forældre var storforbrugere af ydelser. Det er dog ikke muligt ud fra studiet at konkludere, at det er en direkte effekt af forældrenes uddannelse, selvom der er fundet en sammenhæng.