Store skoler er upopulære

Trods større afstand til borgerne i de nye kommuner kan politikerne vente modstand, når de vil nedlægge skoler. 65 procent af danskerne afviser, at det skulle være bedre med færre og større skoler, fordi store skoler kan drives mere effektivt.

Kun 27 procent er enige eller helt enige i, at større skoler kan drives mere effektivt, viser en undersøgelse, som Epinion A/S har lavet for fagbladet Folkeskolen og månedsmagasinet Undervisere.

43 procent erklærer sig ellers enige i, at det kan hæve det faglige niveau, hvis man slår små skoler sammen i større skoler, fordi det giver lærerne bedre mulighed for at arbejde sammen. Det er en anelse flere - 47 procent - ikke enige i.

Tallene kommer ikke bag på professor Niels Egelund fra DPU.
- Når man spørger folk, hvorfor de har valgt en friskole til deres børn, vil mange svare, at det er hyggeligt med et lille sted, hvor alle kender hinanden. Det er dybt menneskeligt, at småt er godt. Omvendt bliver stadig flere bevidste om, at der skal være et vist antal lærere til at dække alle fag og til at sparre med hinanden, siger Niels Egelund, der har skrevet bogen \"Skolenedlæggelse - hvilken betydning har det for lokalsamfundet?\".

At 65 procent ikke tror på, store skoler er mere effektive end små, forklarer Niels Egelund med, at danskere generelt ikke bryder sig om stordrift. Derfor nyder Arla ikke samme bevågenhed som mejeriet Thiese.

- Danskerne ser på skolen, som den var i deres egen barndom, da der lå lærerboliger rundt om. Mange borgmestre er faldet af stolene, fordi de begyndte at pille på skolestrukturen. I borgernes øjne øvede de vold mod det nære. Danskerne oplever ikke skolen som et stort bureaukratisk system, der kræver, at skolelederen rapporterer betragtelige mængder oplysninger om undervisningen til kommune og ministerium, siger Niels Egelund.

Følelser et vilkår for politikere
Udvalgsformand Bent Dyrvig (V) fra Ringkøbing-Skjern Kommune oplever borgernes følelser for de små skoler på nærmeste hold. Børne- og familieudvalget skal spare 24 millioner kroner over de næste tre år og lægger op til at lukke otte skoler i den nye storkommune.

Bent Dyrvig bruger ikke kun besparelserne som argument. Han gør meget ud af at forklare i den lokale presse, at det er nødvendigt med større skoler for at leve op til de nye krav om elevplaner, test og øget fagligt niveau.

- De små skoler har klaret sig fint indtil nu. Men der skal færre enheder til, hvis vi skal opfylde de faglige krav. Det er mange enige med mig i. Mange andre forholder sig historisk til skolen. De tænker tilbage på, hvordan det var, da de selv gik i skole, og så kommer følelserne i spil. Det kan ikke være anderledes, og det kolliderer med, at jeg er nødt til at se på økonomien og det faglige niveau, siger Bent Dyrvig.

I Folkeskolen i denne uge forudser forskningsleder Henrik Christoffersen fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, at op mod 300 skoler må lade livet de kommende år. I Ringkøbing-Skjern har truslen mod otte skoler fået vestjyderne til tasterne for at skrive læserbreve i hobetal til den lokale presse. Alligevel er Bent Dyrvig overbevist om, at politikerne både lokalt og rundt om i landet holder fast i, at det er bedre med større skoler.

- Det er et vilkår, at vi støder ind i folks følelser, for vi er valgt til at træde i karakter og se overordnet på tingene. Og når vi nedlægger skoler, gør vi det for børnenes og samfundets skyld, siger Bent Dyrvig til Folkeskolen.dk.