Stop for fosfor i søer

Stop for fosfor i søer

Nu kan kommunerne gå i gang med at etablere de naturlige rensningsanlæg, der skal fjerne fosfor fra søerne

En ny bekendtgørelse fra Naturstyrelsen sætter rammerne for kommunernes udvælgelse af de bedste projekter, der fjerner mest mulig fosfor for færrest penge. Målet er at fjerne 30 tons fosfor fra 57 søer hvert år. Staten giver 82 mio. kr. til projekterne, der er en vigtig del af vandplanerne, oplyser Miljøministeriet.

- Denne indsats er et godt eksempel på et tiltag, der både fjerner et problem og giver flere gevinster. Vi får fjernet skadelig fosfor fra søerne – samtidig med at vi får nye flotte naturområder, fordi ådale får lov at stå hen som enge og blive naturligt oversvømmede. Og så får vi plads til mere vand i landskabet. Det er den slags, vi har brug og et skridt i den rigtige retning, når vi skal forebygge uønskede oversvømmelser af landbrug og byområder, siger miljøminister Ida Auken.

Fosfor i græsset
Den naturlige rensning opstår, når man ændrer vandløbets profil, så der nemmere opstår naturlige oversvømmelser. Det kan blandt andet være ved at grave nye slyngninger på lige vandløb og samtidig hæve bunden i vandløbet med grus og sten.

Når åen går over sine bredder efter regn og tø, vil det fosfor, der er i åvandet, aflejre sig på de arealer, der midlertidigt står under vand. Når vandet trækker sig tilbage, bliver fosforen siddende og optages i planten eller i jorden, hvor den bliver næring. Den ryger ikke ud i søen.

De fleste danske søer er plaget af fosfor, fordi den øger algevæksten og dermed gør vandet uklart. Det ødelægger søens dyreliv, bl.a. fordi fisk ikke kan se det bytte, de skal leve af. Desuden forårsager algevæksten iltsvind.

Frivillige aftaler
Kommunerne skal udpege cirka 1.500 hektar, som skal udlægges til naturlige rensningsanlæg, såkaldte fosforvådområder. Kommunerne skal indgå aftaler med lodsejerne om ændret landbrugsdrift for at give plads til de nye naturområder. Landmænd får kompensation for at ændre driften. Jord i fosforvådområder må nemlig hverken pløjes, gødskes eller sprøjtes, til gengæld må man gerne slå hø og lade dyr græsse på dem.

25 pct. af projekterne (ca. 375 hektar) skal sættes i gang inden årets udgang.

Bekendtgørelsen fra Naturstyrelsen er i høring indtil 23. januar. Fødevareministeriet udsender samtidig to bekendtgørelser om tilskud til kommunale projekter vedrørende fosforvådområder og om 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområder.

jos

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev