dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Stig Langvad nu i FN's handicapkomité

Danmark sætter sit præg på den internationale kamp for menneskerettigheder for personer med handicap
2. SEP 2010 9.29

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, er blevet valgt til at sidde i den FN-komite, der skal overvåge den globale gennemførelse af FN's handicapkonvention. Det er den højeste position en dansk person med handicap har opnået, skriver organisationen.

Den 1. september i New York blev Stig Langvad valgt ind som medlem i FN's Handicapkomite. Dermed har den danske handicapbevægelse indtaget en rolle som garant for, at menneskerettigheder også i fuld udstrækning kommer til at gælde personer med handicap.

- Med handicapkonventionens vedtagelse i 2006 blev der sat en helt ny kurs i handicappolitikken. Det blev bekræftet, at personer med handicap i alle verdens lande ikke har opnået de samme rettigheder som andre, siger Stig Langvad og fortsætter:

- Med Handicapkonventionen blev det tydeliggjort, hvad der skal til for at skabe den udvikling, der skal sikre lige muligheder for alle med eller uden et handicap.

Der var valg til 12 pladser - og i alt stillede 23 kandidater op.

89 lande inklusiv Danmark har ratificeret FN's handicapkonvention. Her forpligter landene sig til at arbejde for lige rettigheder for personer med handicap på linje med rettigheder for andre borgere.

'Komiteen for rettigheder for personer med handicap' er nedsat for at følge dette arbejde i de enkelte lande. Komiteen består af 18 internationalt anerkendte og uafhængige handicapeksperter.

De lande, der har ratificeret FN's handicapkonvention, forpligter sig til regelmæssigt at sende rapporter til handicapkomiteen. Her skal regeringerne redegøre for, hvor langt man er kommet med at etablere lige muligheder for personer med handicap. Første rapport skal sendes to år efter at landet har vedtaget konventionen, herefter hvert fjerde år. Danmark skal aflevere sin første rapport den 23. august 2011.

Som medlem af komiteen skal Stig Langvad skal bl.a. læse landenes rapporter og komme med forslag og generelle kommentarer til at styrke konventionens gennemførsel i de enkelte lande. Komiteen kan sætte undersøgelser i gang, hvis medlemmerne får mistanke om alvorlige brud på rettigheder for personer med handicap. Endvidere skal han og de andre medlemmer i komiteen høre og tage hånd om klager fra borgere i de lande, der har ratificeret den såkaldte tillægsprotokol, der netop åbner mulighed for at borgene kan anvende handicapkomiteen som klageinstans - hvis alle nationale klagemuligheder er udtømte. Danmark har ikke tiltrådt tillægsprotokollen. Det danske medlem af komiteen kan ikke kommentere rapporten fra sit eget land. Komiteen mødes to gange årligt i Geneve.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stig-langvad-nu-i-fn-s-handicapkomit

GDPR