dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Statsligt selskab vil score på kommunal fredning

Det statslige selskab, Freja Ejendomme, forsøger at udnytte kommunalt forsøg på at gennemføre fredning
15. JUN 2006 7.58
GLadsaxe: Gladsaxe Byråd ønsker at frede Buddinge Batteri. Men det statsejede ejendomsselskab Freja Ejendomme meddeler nu, at de overvejer at sælge - ikke til kommunen, men til investerings-selskabet 2talinvest. Dermed risikerer kommunen, at prisen presses op, fordi kommunen skal købe Buddinge Batteri inden 10 år for at kunne gennemføre fredningen.
Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A) sætter derfor spørgsmålstegn ved, om det er en statslig opgave at spekulere i en kommunal fredningssag med det formål at tjene penge.

Kommunen ønsker at købe Buddinge Batteri af Freja for 660.000 kroner, hvilket er den samme pris, som Freja købte batteriet for tilbage i 2002. Men Freja overvejer i stedet at sælge til 2talinvest, som stod bag et boligbyggeprojekt på Buddinge Batteri, som i oktober 2005 blev underkendt af Naturklagenævnet. Dermed risikerer Gladsaxe Kommune at skulle betale en højere pris for Buddinge Fort, fordi Freja kan drage fordel af, at Kommunen er forpligtet til at købe området inden 10 år for at kunne gennemføre fredningen.
- Jeg har svært ved at forstå, at et statsligt selskab på denne måde modsætter sig Gladsaxe Kommune planlægning og ønske om at bevare et lokalhistorisk mindesmærke. Derfor vil jeg tage kontakt til Miljøministeren og Kulturministeren samt Freja Ejendomme i morgen om sagen, siger Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (A)

Fredningsforslaget er resultatet af et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og Danmarks Naturfredningsforening. Samtidig er det i overensstemmelse med Gladsaxes kommuneplans hensigtserklæring om at åbne de fredede forter og batterier for offentligheden. Målet med at frede Buddinge Batteri er at frilægge, bevare og genoprette fortidsmindet og dermed sikre, at det forbliver et offentligt, rekreativt område for Gladsaxes Borgere.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/statsligt-selskab-vil-score-paa-kommunal-fredning

GDPR